| 65. |
- Andersson, Joakim, 1966, et al.
(författare)
-
Kommunikative ressourcer i håndværksmæssig undervisning. Hvordan underviserens handlinger bliver til den lærendes handlinger
- 2018
-
Ingår i: Techne series : Research in sloyd education and crafts science. A, 25 (1), 59-78. ; 25:1, s. 59-78
-
Tidskriftsartikel (refereegranskat)abstract
- Artiklen behandler kommunikative ressourcer i håndværksmæssig læring, ressourcer i form af handlinger som kan være konkrete, fiktive, kropslige, verbale eller en kombination. Kommunikation i det håndværksmæssige læringsfelt er intentionel og i læringsfeltet sker kommunikationen som transformation mellem underviser og den lærende. I kommunikationen arbejdes der med tredimensionel (3D) instruktion, hvilket i denne sammenhæng betyder forevisning i handling og todimensionel (2D) information, for eksempel billeder eller en skriftlig instruktion. Forskningsspørgsmålet som behandles i artiklen er: Hvilke kommunikative ressourcer giver de bedste forudsætninger for at undervise i håndværksmæssig læring? Empirien, i form af videoindspildninger, er hentet fra forskellige håndværksmæssige læringssituationer. Materialet analyseres med kvalitativ mikroanalyse og i fire forskellige perspektiver: Neurologisk-, undervisnings-, lærer- og kommunikativt perspektiv. Analysen viser at underviserne generelt anvender konkrete frem for fiktive handlinger, og at de i større udstrækning anvender kropslige frem for verbale kommunikative ressourcer. Videre argumenteres for at kommunikationen giver det bedste resultat når verbalisering udnyttes som en støttende ressource til konkrete håndværksmæssige handlinger. Herigennem gives der mulighed for at forstå materiale, redskab og handlinger i en sammenhængende proces. At kunne vælge kommunikationsform og kommunikativ ressource er en didaktisk/pædagogisk kompetence og som skal kombineres med håndværksmæssig kompetence. Som underviser i en håndværksmæssig sammenhæng behøver man være bevidst om at beherske dette ”dobbelte fænomen”.
|
|
| 69. |
- Andersson, Ronny, et al.
(författare)
-
Digitalt byggeri og svensk og dansk byggeklkassifikation i et Öresundsperspektiv
- 2008
-
Rapport (övrigt vetenskapligt/konstnärligt)abstract
- Rapporten som er opdelt i fire delrapporter er udarbejdet i projektet ”ICT i byggesektoren – Netværk til udvikling”, som er delfinansieret af regionsudviklingsprojektet Interreg IIIA. ”ICT i byggesektoren – netværk til udvikling”. Projektet styrer mod, via et netværk om IKT omkring Øresund, at muliggøre bedre, billigere og mere miljørigtigt byggeri og boliger, ved at identificere og fjerne hindringer, såvel som at skabe en udvikling. Projektet har tre effektmålsætninger: • En plan for, hvordan et fremtidigt samarbejde mellem Øresundsregionens universitet, institut og offentlige og private virksomheder etc. kan fremmes. • Gennemførelse af et casestudie i interoperabilitet mellem byggesektoren i DK og SE i et konkret byggeprojekt/vidensområde. • Gennemgang af et program til uddannelse inden for industrielt byggeri. Byggesektoren står over for den store udfordring at skulle implementere ny informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i byggeprocessen – digitalisering. Det er ikke kun nye IT-systemer, der skal indføres. Det handler lige så meget om nye arbejdsmetoder og rollefordelinger og om at skabe bedre integration mellem parterne, samt nye måder at organisere sig på, nye samarbejdsformer og dermed nye forretningsgrundlag for virksomhederne. At digitaliseringen er en dynamisk proces betyder, at disse værktøjer er genstand for forandringer løbende, i og med at byggeriets parter opbygger større kompetencer indenfor IKT og får adgang til software, der forbedrer interoperabiliteten. I et sådant udviklingsforløb vil et samarbejde og parallelle studier på hver side af Øresund kunne bidrage til at kvalificere udviklingsresultaterne både i Danmark og i Sverige. Alle fyre delrapporter fokuserer på spørgsmålet om hvordan man kan sikre interoperabilitet mellem dansk og svensk byggeri. Den danske og den svenske byggesektor står over for de samme udfordringer i forbindelse med at udvikle og opdatere retningslinier og standarder, der sikrer interoperabilitet mellem parterne, når der anvendes nye, 3D objektorienterede arbejdsmetoder, byggeklassifikation, og når der generelt udveksles information og kommunikation mellem parterne i byggeprocessen. Studiet har som formål at undersøge mulighederne for at skabe en fælles informationsplatform for derigennem at sikre kvaliteten i dansk/svenske byggeprojekter – interregionale projekter. Studiet har udmøntet sig i fire delrapporter: Del rapport 1 – DBK, BSAB og anvendelsen af 3D-arbejdsmetode i ”The Icelandic Concert and Conference Centre” - et dansk/svensk perspektiv – analyserer/sammenligner det danske initiativ "Det Digitale Byggeri", Dansk Bygge Klassifikation (DBK), 3D arbejdsmetode og det svenske klassifikationssystem BSAB. Endvidere er der et eksempel på, hvordan ingeniørfirmaet Rambøll arbejder med 3D arbejdsmetode i praksis i projektet The Icelandic Concert and Conference Centre. Analysen viser nogle forskelle mellem de to klassifikationer. Det danske arbejde med Det Digitale Byggeri sigter mod at skabe forudsætninger for en overgang fra 2D tegningsbaseret informationshåndtering til 3D objektorienteret informationshåndtering i danske byggeprojekter. Her spiller byggeklassifikationen en vigtig rolle ved identifikation og navngivning af byggeobjekter. Studiet har vist forskellige opfattelser mellem det svenske byggeklassifikationssystem BSAB og det danske DBK med hensyn til klassifikation og objektorienteret modellering. Begge standarder siges at følge den internationale standard for byggeklassifikation ISO 12006-2. En vigtig forskel gælder synet på begrebet bygningsdel. BSAB følger ISO rammestandarden, som foreskriver, at bygningsdele identificeres ud fra et funktionelt aspekt. DBK anvender det, man benævner ”produktaspektet” - som man mener svarer til, hvordan ”de fleste ser på bygningsdele i dag” - til at identificere bygningsdele. Inddelingsgrundlaget er umiddelbart ikke i overensstemmelse med ISO-standarden. Motivet er, at man vil støtte successiv bestemmelse af egenskaber. En dybere undersøgelse er nødvendig for at afgøre, hvordan DBK og BSAB relaterer til ISO-standarden. I den beskrevne case, The Icelandic Concert and Conference Centre, anvendes en tilpasset DBK løsning og der anvendes blandt andet dele af 3D arbejdsmetode. Rambølls erfaringer med digitalisering er gode, det har givet overblik over mere komplekse geometriske og tekniske problemstillinger. Rambøll anvender forskellige digitaliseringselementer: 3D projektering (3D koncept/model), implementering af DBK, projektweb, BIM (fællesmodel), CFD beregninger, 3D-modeller (CAD) med mulighed for 3D plotning. Der er dog nogle begrænsninger i udveksling af data mellem forskellige systemer, pga. de digitale formaters forskellige indhold af information, her fremføres DWG formatet frem for IFC, når det er muligt. Der mangler stadig eksempler på en fuldskala afprøvning af DBK og DDB. Mange gode kræfter arbejder på at få en sådan afprøvning i stand, hvor relationen til ISO og BSAB også kunne blive inddraget. Del rapport 2 – Implementeringen af Det Digitale Byggeri’s standarder og arbejdsmetoder i Danmark - et udgangspunkt for et dansk/svensk samarbejde – beskriver de væsentlige standarder og retningslinier inden for det danske indsatsområde Det Digitale Byggeri, DDB, fra 2003 til 2006. Specielt er det formålet at beskrive baggrunden for dem, implementeringen af dem i den danske kontekst indenfor den relativt korte indkøringsperiode og udviklingsmuligheder og visionerne for digitaliseringen i Danmark. Der er fokus på 3D arbejdsmetoden og dens implementering i den danske praksis og specielt de udviklingstendenser, der er registreret. Baggrunden beskrives for metoden samt gennem eksempler på forskellige IKT- niveauer i forskellige projekter gives der et overblik over metodens anvendelsesmuligheder og dens rummelighed i forhold til konkret projekthåndtering. Her er Danmark langt fremme og vil kunne inspirere de svenske tiltag på området, Bygghandlinger 90, Digitala leveranser för bygg och forvaltning’, som for øjeblikket er under revision. Det samme gælder den danske ’3D CAD Manual 2006’, som ligeledes nu er under revision mod en version 2007 eller 2008. Et andet fokusområde er den danske klassifikation DBK. Den er på nuværende tidspunkt ikke implementeret i den danske praksis af mange forskellige grunde, og det er derfor ikke muligt at beskrive konkrete erfaringer og potentialer. Det svenske BSAB-system har haft en længere indkøringsperiode, over 10 år, og vil derfor kunne bidrage til revisionen og færdiggørelsen af DBK til et implementerbart niveau og specielt til en afklaring af, hvad klassifikation kan anvendes til i byggesektoren. En overordnet undersøgelse af de danske og svenske standarder inden for en objektorienteret arbejdsmetode viser, at de bygger på de samme grundlæggende internationale standarder og at man grundlæggende arbejder med de samme modelkoncepter og udvekslingsstrategier. Det danske system har haft meget fokus på bygningsmodelleringen og har udviklet et system af modeltyper (systemmodel-fagmodel-fællesmodel) og informationsniveauer, som håndterer specifikationen af bygningsobjekter og udvekslingen af projektinformationer. Der har været knapt så megen fokus på specifikation og udveksling af dokumenter. Dette løses gennem de revisioner af standarderne, der pågår for tiden. På klassifikationssiden har Danmark været handicappet af, at der først er blevet udviklet et dansk klassifikationssystem, DBK, til ikrafttrædelse af bygherrekravene den 1. januar 2007. Der tilbagestår en seriøs test af systemet og en implementering i software og i metoder til bygningsmodellering og udveksling. I tests og udviklingsprojekter vil en sammenligning med og inspiration fra det svenske BSAB være ønskelig. Rapporten anbefaler at etablere et interregionalt samarbejde på tværs af Øresund inden for de to hovedområder: 3D objektorienteret arbejdsmetode og interoperabilitet og Byggeklassifikation som struktureringsværktøj i byggeprocessen. På den ene side vil det kvalificere udviklingen af standarderne i begge lande, som løbende vil være under revision, og dels vil dette medføre, at de to landes standarder og rekommandationer vil nærme sig hinanden, så man også interregionalt vil kunne opnå en større interoperabilitet i byggeprojekter. Til denne del er der også et bilag: DBK Dansk Bygge Klassifikation 2006. Del rapport 3 - En teoretisk undersøgelse af dagens svenske nationale ”guidelines” – er en svensk gennemgang af ” Bygghandlingar 90” Byggbranschens rekommendationer för redovisning av byggprojekt, del 8, Digitala leveranser för bygg och förvaltning”, der på tilsvarende vis skal blive det lettilgængelige standardværk, som vi på de projekterende kontorer anvender som vejledning og guide Undersøgelsen begrænser sig til det seneste, vi kan se i nationale svenske guidelines, Forslagsudgaven af Bygghandlingar 90 del 8, BH90. Denne undersøgelse består af en kort beskrivelse af baggrund og hovedtræk i Bygghandlingar 90 samt kommentarer og kritiske synspunkter om indhold og anbefalinger i BH90. Bygghandlingar 90 i den udgave, den tidligere har været anvendt, har været en relativ lettilgængelig ledestjerne under projekteringen, dette gælder såvel benævnelser som leverancer mm. Håbet er, at den reviderede og opdaterede BH90 på tilsvarende vis skal blive det lettilgængelige standardværk, som de projekterende kontorer anvender som vejledning og guide. Som base for arbejdet indgår den foreliggende Bygghandlinger 90 del 8. I forhold til denne publikation er forslagsudgavens disposition dog væsentligt forandret og indholdet udvidet. Anbefalingerne skal omfatte håndtering af alle slags digitale dokumenter, både tekniske og administrative. Afgrænsningen skal ske i forhold til dokument/informationsmængder, som indgår i processe
|
|
