SwePub
Sök i SwePub databas

  Utökad sökning

Träfflista för sökning "db:Swepub ;spr:dan;access:(free)"

Sökning: db:Swepub > Danska > Fritt online

Sortera/gruppera träfflistan
   
NumreringReferensOmslagsbildHitta
1.
  • Ærtebjerg, Gunni, et al. (författare)
  • Sammenfatning af revision af marine dataværter i Sveriges nationale overvågningsprogram
  • 2004
  • Rapport (övrigt vetenskapligt)abstract
    • Naturvårdsverket i Sverige (NV) har bedt Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi (DMU MAR) om at revidere de marine dataværter i Sveriges nationale overvågningsprogram, og herunder også granske Naturvårdsverkets rolle som bestiller. Dette notat indeholder en sammenfatning af evalueringen af NV og de 3 marine dataværter: Fiskeriverket (FV), Systemekologiska institutionen vid Stockholms Universitet (SU) og Sveriges Meteorologiska og Hydrologiska Institut (SMHI). Den fjerde datavært i det marine overvågningsprogram, Svenska Miljøinstituttet AB (IVL), indgår efter aftale med NV ikke i evalueringen.
2.
  • Andersson, Ronny, et al. (författare)
  • Digitalt byggeri og svensk og dansk byggeklkassifikation i et Öresundsperspektiv
  • 2008
  • Rapport (övrigt vetenskapligt)abstract
    • Rapporten som er opdelt i fire delrapporter er udarbejdet i projektet ”ICT i byggesektoren – Netværk til udvikling”, som er delfinansieret af regionsudviklingsprojektet Interreg IIIA. ”ICT i byggesektoren – netværk til udvikling”. Projektet styrer mod, via et netværk om IKT omkring Øresund, at muliggøre bedre, billigere og mere miljørigtigt byggeri og boliger, ved at identificere og fjerne hindringer, såvel som at skabe en udvikling. Projektet har tre effektmålsætninger: • En plan for, hvordan et fremtidigt samarbejde mellem Øresundsregionens universitet, institut og offentlige og private virksomheder etc. kan fremmes. • Gennemførelse af et casestudie i interoperabilitet mellem byggesektoren i DK og SE i et konkret byggeprojekt/vidensområde. • Gennemgang af et program til uddannelse inden for industrielt byggeri. Byggesektoren står over for den store udfordring at skulle implementere ny informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i byggeprocessen – digitalisering. Det er ikke kun nye IT-systemer, der skal indføres. Det handler lige så meget om nye arbejdsmetoder og rollefordelinger og om at skabe bedre integration mellem parterne, samt nye måder at organisere sig på, nye samarbejdsformer og dermed nye forretningsgrundlag for virksomhederne. At digitaliseringen er en dynamisk proces betyder, at disse værktøjer er genstand for forandringer løbende, i og med at byggeriets parter opbygger større kompetencer indenfor IKT og får adgang til software, der forbedrer interoperabiliteten. I et sådant udviklingsforløb vil et samarbejde og parallelle studier på hver side af Øresund kunne bidrage til at kvalificere udviklingsresultaterne både i Danmark og i Sverige. Alle fyre delrapporter fokuserer på spørgsmålet om hvordan man kan sikre interoperabilitet mellem dansk og svensk byggeri. Den danske og den svenske byggesektor står over for de samme udfordringer i forbindelse med at udvikle og opdatere retningslinier og standarder, der sikrer interoperabilitet mellem parterne, når der anvendes nye, 3D objektorienterede arbejdsmetoder, byggeklassifikation, og når der generelt udveksles information og kommunikation mellem parterne i byggeprocessen. Studiet har som formål at undersøge mulighederne for at skabe en fælles informationsplatform for derigennem at sikre kvaliteten i dansk/svenske byggeprojekter – interregionale projekter. Studiet har udmøntet sig i fire delrapporter: Del rapport 1 – DBK, BSAB og anvendelsen af 3D-arbejdsmetode i ”The Icelandic Concert and Conference Centre” - et dansk/svensk perspektiv – analyserer/sammenligner det danske initiativ "Det Digitale Byggeri", Dansk Bygge Klassifikation (DBK), 3D arbejdsmetode og det svenske klassifikationssystem BSAB. Endvidere er der et eksempel på, hvordan ingeniørfirmaet Rambøll arbejder med 3D arbejdsmetode i praksis i projektet The Icelandic Concert and Conference Centre. Analysen viser nogle forskelle mellem de to klassifikationer. Det danske arbejde med Det Digitale Byggeri sigter mod at skabe forudsætninger for en overgang fra 2D tegningsbaseret informationshåndtering til 3D objektorienteret informationshåndtering i danske byggeprojekter. Her spiller byggeklassifikationen en vigtig rolle ved identifikation og navngivning af byggeobjekter. Studiet har vist forskellige opfattelser mellem det svenske byggeklassifikationssystem BSAB og det danske DBK med hensyn til klassifikation og objektorienteret modellering. Begge standarder siges at følge den internationale standard for byggeklassifikation ISO 12006-2. En vigtig forskel gælder synet på begrebet bygningsdel. BSAB følger ISO rammestandarden, som foreskriver, at bygningsdele identificeres ud fra et funktionelt aspekt. DBK anvender det, man benævner ”produktaspektet” - som man mener svarer til, hvordan ”de fleste ser på bygningsdele i dag” - til at identificere bygningsdele. Inddelingsgrundlaget er umiddelbart ikke i overensstemmelse med ISO-standarden. Motivet er, at man vil støtte successiv bestemmelse af egenskaber. En dybere undersøgelse er nødvendig for at afgøre, hvordan DBK og BSAB relaterer til ISO-standarden. I den beskrevne case, The Icelandic Concert and Conference Centre, anvendes en tilpasset DBK løsning og der anvendes blandt andet dele af 3D arbejdsmetode. Rambølls erfaringer med digitalisering er gode, det har givet overblik over mere komplekse geometriske og tekniske problemstillinger. Rambøll anvender forskellige digitaliseringselementer: 3D projektering (3D koncept/model), implementering af DBK, projektweb, BIM (fællesmodel), CFD beregninger, 3D-modeller (CAD) med mulighed for 3D plotning. Der er dog nogle begrænsninger i udveksling af data mellem forskellige systemer, pga. de digitale formaters forskellige indhold af information, her fremføres DWG formatet frem for IFC, når det er muligt. Der mangler stadig eksempler på en fuldskala afprøvning af DBK og DDB. Mange gode kræfter arbejder på at få en sådan afprøvning i stand, hvor relationen til ISO og BSAB også kunne blive inddraget. Del rapport 2 – Implementeringen af Det Digitale Byggeri’s standarder og arbejdsmetoder i Danmark - et udgangspunkt for et dansk/svensk samarbejde – beskriver de væsentlige standarder og retningslinier inden for det danske indsatsområde Det Digitale Byggeri, DDB, fra 2003 til 2006. Specielt er det formålet at beskrive baggrunden for dem, implementeringen af dem i den danske kontekst indenfor den relativt korte indkøringsperiode og udviklingsmuligheder og visionerne for digitaliseringen i Danmark. Der er fokus på 3D arbejdsmetoden og dens implementering i den danske praksis og specielt de udviklingstendenser, der er registreret. Baggrunden beskrives for metoden samt gennem eksempler på forskellige IKT- niveauer i forskellige projekter gives der et overblik over metodens anvendelsesmuligheder og dens rummelighed i forhold til konkret projekthåndtering. Her er Danmark langt fremme og vil kunne inspirere de svenske tiltag på området, Bygghandlinger 90, Digitala leveranser för bygg och forvaltning’, som for øjeblikket er under revision. Det samme gælder den danske ’3D CAD Manual 2006’, som ligeledes nu er under revision mod en version 2007 eller 2008. Et andet fokusområde er den danske klassifikation DBK. Den er på nuværende tidspunkt ikke implementeret i den danske praksis af mange forskellige grunde, og det er derfor ikke muligt at beskrive konkrete erfaringer og potentialer. Det svenske BSAB-system har haft en længere indkøringsperiode, over 10 år, og vil derfor kunne bidrage til revisionen og færdiggørelsen af DBK til et implementerbart niveau og specielt til en afklaring af, hvad klassifikation kan anvendes til i byggesektoren. En overordnet undersøgelse af de danske og svenske standarder inden for en objektorienteret arbejdsmetode viser, at de bygger på de samme grundlæggende internationale standarder og at man grundlæggende arbejder med de samme modelkoncepter og udvekslingsstrategier. Det danske system har haft meget fokus på bygningsmodelleringen og har udviklet et system af modeltyper (systemmodel-fagmodel-fællesmodel) og informationsniveauer, som håndterer specifikationen af bygningsobjekter og udvekslingen af projektinformationer. Der har været knapt så megen fokus på specifikation og udveksling af dokumenter. Dette løses gennem de revisioner af standarderne, der pågår for tiden. På klassifikationssiden har Danmark været handicappet af, at der først er blevet udviklet et dansk klassifikationssystem, DBK, til ikrafttrædelse af bygherrekravene den 1. januar 2007. Der tilbagestår en seriøs test af systemet og en implementering i software og i metoder til bygningsmodellering og udveksling. I tests og udviklingsprojekter vil en sammenligning med og inspiration fra det svenske BSAB være ønskelig. Rapporten anbefaler at etablere et interregionalt samarbejde på tværs af Øresund inden for de to hovedområder: 3D objektorienteret arbejdsmetode og interoperabilitet og Byggeklassifikation som struktureringsværktøj i byggeprocessen. På den ene side vil det kvalificere udviklingen af standarderne i begge lande, som løbende vil være under revision, og dels vil dette medføre, at de to landes standarder og rekommandationer vil nærme sig hinanden, så man også interregionalt vil kunne opnå en større interoperabilitet i byggeprojekter. Til denne del er der også et bilag: DBK Dansk Bygge Klassifikation 2006. Del rapport 3 - En teoretisk undersøgelse af dagens svenske nationale ”guidelines” – er en svensk gennemgang af ” Bygghandlingar 90” Byggbranschens rekommendationer för redovisning av byggprojekt, del 8, Digitala leveranser för bygg och förvaltning”, der på tilsvarende vis skal blive det lettilgængelige standardværk, som vi på de projekterende kontorer anvender som vejledning og guide Undersøgelsen begrænser sig til det seneste, vi kan se i nationale svenske guidelines, Forslagsudgaven af Bygghandlingar 90 del 8, BH90. Denne undersøgelse består af en kort beskrivelse af baggrund og hovedtræk i Bygghandlingar 90 samt kommentarer og kritiske synspunkter om indhold og anbefalinger i BH90. Bygghandlingar 90 i den udgave, den tidligere har været anvendt, har været en relativ lettilgængelig ledestjerne under projekteringen, dette gælder såvel benævnelser som leverancer mm. Håbet er, at den reviderede og opdaterede BH90 på tilsvarende vis skal blive det lettilgængelige standardværk, som de projekterende kontorer anvender som vejledning og guide. Som base for arbejdet indgår den foreliggende Bygghandlinger 90 del 8. I forhold til denne publikation er forslagsudgavens disposition dog væsentligt forandret og indholdet udvidet. Anbefalingerne skal omfatte håndtering af alle slags digitale dokumenter, både tekniske og administrative. Afgrænsningen skal ske i forhold til dokument/informationsmængder, som indgår i processer, hvor det fysiske byggeri eller anlæg er centralt. Konkret menes, at håndbogen skal omfatte informationshåndtering i anvendelse, drift og vedligehold af byggerier samt i projektering og byggeri. I det hele taget er processerne centrale i udformningen af anbefalingerne. De skal give konkret vejledning til, hvordan information organiseres og udveksles, i passende udstrækning med anvendelse af formelle standarder og industristandarder. Et eksempel på dette er internationale og svenske standarder til dokumentation af byggerier, internetstandarder for kommunikation af information, samt branchestandarder for ejendomsinformation (F12) og metadata for dokumenter. Kort fra projektbeskrivelsen til ”Handbok för digitala leveranser i byggande och förvaltning”: De branchefælles anbefalinger til byggedokumentation – Bygghandlingar 90 – indeholder en del 8, som omhandler dokumentation med CAD. Denne publikation er nu 10 år gammel. Selvom den hidtil har opfyldt sit formål godt har både teknik og syn på anvendelse af IT forandret sig grundigt siden da. Herefter ser mange på digital information ikke bare som en måde at skabe dokumenter på, men som en resurse der anvendes til forskellige formål, og som skal kunne følge et byggeri eller et anlæg gennem hele dets livscyklus. I begrebet indgår CAD i tegning og modelform ligesom en mængde andre dokumenter og datamængder, som anvendes i virksomheder og projekter. Flere dataspecifikationer er blevet udviklet til at lagre informationer om byggerier og anlæg i modelbaseret form, blandt dem IFC (Industry Foundation Classes) og F12 (Forvaltnings Information 2002). Et formål er at lagring sker i et neutralt format, ubundet af det program, som anvendes til at skabe data. Til håndtering i praksis kræves ikke bare standarder, som teknisk gør det muligt at lagre og overføre data, men frem for alt en metode til at beskrive forventet indhold og kvalitet, og at sikre den faktiske leverance. En kritisk faktor er at kunne levere information, så at den bliver anvendelig i kommende tider og leverancer. Hensigten med dette projekt (Forslagsudgave BH90) er at bidrage med en sådan metode til anvendelse af forekommende standarder og praksis. Håndbogen skal udgøre ejendoms- og byggesektorens fælles metodehåndbog til at organisere og håndtere information om byggerier og anlæg, så den kan indgå i et ubrudt informationsflow under hele disses levedtid. Håndbogen skal tilfredsstille behovet for såvel administratorer som de projekterende og byggeentreprenørerne. Håndbogens anbefalinger skal afspejle dagens førende praksis, altså god udførelse, som er afprøvet i virksomheder og projekter. Derudover skal de give et godt overblik overl nye metoder i frontlinien. I dag befinder sektoren sig i et teknikskifte, hvor dokumentbaseret information komplementeres med og delvis erstattes af informationsmodeller. Anbefalingerne kan udgøre et virksomt hjælpemiddel til at understøtte kombineret anvendelse af begge disse former. Delrapport 4 - Informationsstrukturer för samverkan i byggprojekt – er et svensk delstudie, hvor krav til informationsstrukturer ved samarbejde i et byggeprojekt behandles. Formålet med dette svenske studie var at undersøge mulighederne for øget samordning af informationsflowet i byggeprojekter samt at udarbejde forslag til retningslinier for fortsat udviklingsarbejde både branchefællesskabsmæssigt og projektbaseret. Delstudiet publiceres separat som Bilag 3 i rapporten Undersökning av nyttan av ICT för industrialisering av byggindustrin (BICT) i Boverkets Byggkostnadsforums rapportserie med temaet Effektivare bygg- och förvaltningsprocess, se: http://www.boverket.se/. Byggeprocessens dokumenter er logisk sammenlænkede gennem hele byggeprocessen. Aktørerne har brug for at have kontrol over informationsindholdet i dokumenterne, samt hvordan denne information overføres mellem parterne, for derigennem enkelt og sikkert at kunne forædle informationen gennem hele byggeprocessen. Dagens dokumenter og overførelsesformater er strukturerede i varierende omfang, etablerede strukturer følges mere eller mindre nøjagtigt, og grænsefladerne mellem forskellige processer er svagt udviklede. Dette resulterer ofte i manglende pålidelighed og anvendelighed af informationen og skaber derfor ”informationsomstart” i forskellige led, når overført information fra tidligere led ikke kan anvendes i næste, eller ikke opfylder modtagerens kvalitetskrav. Ved at information tilføres flere gange, i forskellige dokumenter med forskellige formater, opstår der let informationssammenstød og utydelighed. I forskellige brancheprojekter har man arbejdet med at skabe stærkere koblinger og mere pålidelig information. Dette har ofte koncentreret sig i afgrænsede processer, hvor aktørerne har fundet konkrete fordele ved at udvikle formater eller arbejdsmetoder. I det svenske projekt er blandt andet overførelsesformater til forvaltningsinformation (fi2XML) og mængde/beregning (sbXML) taget frem. I et igangværende arbejde ”Digitale leverancer til byggeri og forvaltning” revideres Bygghandlinger 90, Del 8, som skal erstatte den tidligere udgave med titlen Dokumentation med CAD. Projektet ”Demohuset” er et initiativ til at opbygge en informationsmodel omkring et virkeligt objekt. Definitioner på objektet og objektets udvikling gennem processen behandles slet ikke eller kun perifert i det igangværende projekt Internationalt findes formatet IFC (Inustry Foundation Classes), som med stor tilpasningsevne kan anvendes til at beskrive et byggeri gennem hele dets livscyklus. I Norge og Danmark har man startet projekter, som har til formål at udvikle brancheoverskridende rammer til projektbaseret informationshåndtering med et højt niveau af detailstyring. Disse baseres delvis på IFC-formatet. Kendetegnende for branchearbejdet er, at fokus er rettet mod det, der findes, og hvordan det ser ud nu. Definitioner på objektet og objektets udvikling gennem processen behandles slet ikke eller kun perifert, og da fortrinsvist inden for dets eget fagområde. I dette delstudie er dokument- og informationsflowet i projektets casestudie, et fleretages husprojekt, blevet gransket for at undersøge informationshuller og udviklingsmuligheder. Mulighederne for modelbaseret informationshåndtering er blevet belyst, og et forslag til retningslinier for udviklingsarbejde med det formål at muliggøre informationshåndtering baseret på byggeinformationsmodeller, BIM er blevet udarbejdet. I de fleste trin i arbejdsprocessen findes der muligheder for samarbejde og samordning, med potentiale til at øge informationsudbyttet og højne pålideligheden i forhold til andre aktører og processer. For at sikre pålideligheden i informationen må den tilknyttes formater og processer, som kan accepteres af alle aktører i byggebranchen. Informationen må også kunne videreføres i processen uden at skulle genskabes, men alligevel stemme overens med de forskellige arbejdsmetoder og strukturer, som findes. Ved at se informationsmodellen som det centrale i processen og dokumenterne som forskellige billeder af denne informationsmasse undgås fortolkningsproblemer. Rapporten formulerer et antal anbefalinger, som i korthed går ud på at skabe: • Et ”Råd til digitalt byggeri”, med opgaven at muliggøre en overgang til digitalt byggeri, blandt andet gennem at formulere en generel informationsramme for byggeri og forvaltning med klasser og egenskaber uafhængig af udvekslingsformat • Et sted, hvor forskellige informationsformater kan verificeres i rammen, og hvor informationen kan transformeres mellem forskellige verificerede formater. Det praktiske arbejde med definitioner af rammen kan gennemføres trinvis i projektet ved at arbejdet koncentreres om et specifikt informationsflow i overensstemmelse med nedenstående trin: • Bestem den proces og de objekter, der skal studeres specielt • Bestem de detaljeringsniveauer, som kræves, og identificer objekterne i hvert detaljeringsniveau • Formuler de krav, som afsendere og modtagere af information opstiller for forskellige objekter • Studer også objekterne nøje ud fra et fremtidsperspektiv for at tage hensyn til yderligere krav og egenskaber, som kan tilføres objekterne • Definer objekterne og relationerne mellem disse og eventuelle andre objekter • Gennemfør hele informationsflowet i praksis, erstat og komplementer i overensstemmelse med resultatet • Dokumenter og afrapporter resultaterne til ”Råd til digitalt byggeri” til videre beslutning om at indlemme de beskrevne objekter i rammen.
3.
4.
  • Backer, Vibeke, et al. (författare)
  • Får man astma af at dyrke topidræt?
  • 2006
  • Ingår i: Ugeskrift for Læger. - Den Alm Danske Laegerforening. - 1603-6824. ; 168:51, s. 4532-4532
  • Tidskriftsartikel (övrigt vetenskapligt)abstract
    • I de industrialiserede lande har 7-10% af den voksne befolkning astma, og tallet har de seneste årtier været stigende 1. Lægediagnosticeret astma i Danmark er øget fra 4 til 7-10%, og allergisk rinitis eller kronisk ikkeallergisk rinitis er øget fra 10% til 20-25% over en 20-årig periode 2. Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos unge og unge voksne, og en høj forekomst af astma i befolkningen må naturligt følges af en høj forekomst af astma hos idrætsudøvere, men astma er ikke noget, som idrætsudøvere generelt synes at have forud for deres debut som eliteidrætsudøvere.
5.
6.
7.
  • Bendtzen, Klaus, et al. (författare)
  • Behandling af reumatoid artrit med anti-tumornekrosefaktor-alpha-antistof. Individuel monitorering af biotilgaengelighed og immunogenicitet-- sekundaerpublikation
  • 2007
  • Ingår i: Ugeskrift for laeger. - Den Almindelige Danske Lægeforening. - 1603-6824. ; 169:5, s. 420-423
  • Tidskriftsartikel (refereegranskat)abstract
    • Remicade/infliximab is effective in rheumatoid arthritis (RA), but response failure is frequent. Sera from 106 RA patients were monitored using an RIA for functional infliximab and an RIA for anti-infliximab antibody (Ab). S-infliximab varied considerably, e.g. 0-22 microg/ml before the 3rd infusion, and 44% were Ab-positive after 6 months. Low s-infliximab was associated with Ab development and later therapeutic failure, and high Ab levels could be related to dose increases, side-effects and cessation of therapy. Pharmacological monitoring should help optimize anti-TNF therapies.
8.
  • Bergström, Kamilla (författare)
  • Arbejdsglæde : perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet
  • 2013
  • Annan publikation (övrigt vetenskapligt)abstract
    • Formålet med oplæget er, med danske og svenske tandlæger som eksempel, at diskutere de emotionelle aspekter i arbejdet med mennesker, der kan bidrage til arbejdsglæde og hvordan disse aspekter kan påvirkes af de vilkår, arbejdet udfolder sig i. At arbejde direkte på eller med mennesker handler i høj grad om, at kunne skabe gode interaktioner og relationer den sundhedsprofessionelle og patienten i mellem. Den gode relation kan være et mål i sig selv og/eller være et sekundært mål, for at gøre andre ting lettere. En god relation påvirker ikke kun behandlingsresultatet og oplevelsen for patienten, men også den sundhedsprofessionelles arbejdsglæde. For mange der arbejder direkte med mennesker er det netop relationerne til patienterne, der kan skabe en indre længerevarende arbejdsglæde. Arbejdet udfolder sig altid i en konkret organisatorisk kontekst, som bestemmer de muligheder den sundhedsprofessionelle har for sit arbejde. De vilkår og krav som arbejdet indebærer, påvirker derved hvad den sundhedsprofessionelle reelt gør i selve interaktionen med patienten. Denne kan bl.a. gennem emotionelt arbejde forsøge at påvirke patientens følelser og oplevelser i en given retning, indenfor visse rammer. Vilkårene og kravene til den sundhedsprofessionelles handlemuligheder for at skabe gode relationer, udfordres bl.a. af en tendens til øget markedstænkning i velfærdsydelser. De værdier markedstænkningen bygger på, adskiller sig på flere måder fra den faglige forståelse som de sundhedsprofessionelles har, hvilket kan gøre det emotionelle arbejde i selve interaktionen, udfordrende at navigere i. Hvordan vi får enderne til at mødes og samtidigt bevarer arbejdsgløden, er emnet til diskussion.
9.
  • Brade, Lovise Haj (författare)
  • Begærsforskydningens politik Samtaler om selvoplevede begærs- og identitetsforskydninger bland genusstudenter
  • 2011
  • Ingår i: Lambda Nordica. ; 2011:1, s. 69-90
  • Tidskriftsartikel (refereegranskat)abstract
    • This article investigates the phenomenon of 'shifts in desire' amongst students of gender studies at five universities in Sweden. Taking its starting point in a fascination of the subversive political potential of challenging the predominant discourse of sexual essentialism it examines which aspects of gender studies my informants attach importance to when relating them to their shifts in desire. The investigation builds on a survey conducted by the author 2007, which revealed that shifts in desire, sexual practices and/or gender identities are relatively common amongst gender studies students. Building on these results the article examines how the 'shifts' are perceived and explained theoretically and politically by the students. The analysis reveals that it is a combination of subversive potential, the norm divergence in the curriculum as well as the 'non-heteronormative' context of gender studies that facilitates the students´ 'shifts in desire'.
10.
  • Brade, Lovise Haj, et al. (författare)
  • We are here, we are queer and we are so used to it!
  • 2013
  • Ingår i: Kvinder, Køn og Forskning. - Koordinationen for kønsforskning, Copenhagen University. - 0907-6182. ; 2013:1, s. 3-9
  • Tidskriftsartikel (refereegranskat)abstract
    • Hvad er det der ‘kvæær’ egentlig? Dette spørgsmål synes altid at klistre til tekster og praksisser med queer som udgangspunkt, og dets svar bliver ofte tøvende, hængende i luften – ambivalent, utydeligt og afhængig af kontekst. For den som stiller spørgsmålet, bliver svaret næsten aldrig så konkret som hen håbede på. Og for den som forventes at svare, bliver diffuse henvisninger til kombinationer af poststrukturalistiske forståelsesram mer, kritiske heteronormativitesstudier og selvvalgte (anti)identitetspositioner oftest det mest nærliggende, men sjældent helt dækkende, svar.
Skapa referenser, mejla, bekava och länka
Åtkomst
Typ av publikation
tidskriftsartikel (79)
recension (23)
bokkapitel (16)
doktorsavhandling (12)
rapport (12)
annan publikation (9)
visa fler...
bok (8)
forskningsöversikt (5)
konferensbidrag (2)
licentiatavhandling (1)
visa färre...
Typ av innehåll
övrigt vetenskapligt (80)
refereegranskat (59)
populärvet., debatt m.m. (28)
Författare/redaktör
Wienberg, Jes (51)
Wedege, Tine (7)
Hobel, Peter, (4)
Nørholm, Morten, 196 ... (3)
Sampson, Steven (3)
Schneider, Magnus Te ... (3)
visa fler...
Malina, Martin (2)
Albin, Maria (2)
Anglert, Mats (2)
Bechmann Pedersen, S ... (2)
Stavropoulos, Andrea ... (2)
Høg Hansen, Anders (2)
Habermann, Ulla, 194 ... (2)
Brade, Lovise Haj (2)
Christensen, Torben ... (2)
Svensson, Marina (2)
Guldborg Petersen, J ... (2)
Spanget Christensen, ... (2)
Christoffersen, Erik ... (2)
Nørholm, Morten, (2)
Ørum, Tania (1)
Aaby, Peter (1)
Gustafson, Per (1)
Sodemann, Morten (1)
Heiskanen, Eva (1)
Miörner, Håkan (1)
Geborek, Pierre, (1)
Håkansson, Anders, (1)
Mont, Oksana (1)
Persson, Anders (1)
Ærtebjerg, Gunni, (1)
Manscher, Ole H. (1)
Andersen, Jesper H. (1)
Lundh, Thomas (1)
Svensson, Kerstin (1)
Hakim, Hassan, (1)
Lynge, Elsebeth (1)
Palmberg, Mai, (1)
Dahlin, Lars (1)
Holmstrup, Palle (1)
Karlsson, Klas-Göran (1)
Grimheden, Jonas (1)
Linde-Laursen, Ander ... (1)
Lynge, E. (1)
Karlberg, Mikael (1)
Ek, Richard (1)
Andersson, Hans, (1)
Ersgård, Lars (1)
Oxelheim, Lars (1)
visa färre...
Lärosäte
Lunds universitet (91)
Malmö högskola (20)
Uppsala universitet (20)
Karlstads universitet (7)
Stockholms universitet (5)
Linnéuniversitetet (3)
visa fler...
VTI - Statens väg- och transportforskningsinstitut (3)
Nordiska Afrikainstitutet (2)
Högskolan Kristianstad (2)
Handelshögskolan i Stockholm (2)
Kungliga Tekniska Högskolan (2)
Göteborgs universitet (2)
Ersta Sköndal högskola (2)
Umeå universitet (2)
Linköpings universitet (2)
Chalmers tekniska högskola (1)
Örebro universitet (1)
Naturvårdsverket (1)
Röda Korsets Högskola (1)
visa färre...
Språk
Ämne (HSV)
Teknik (2)
Humaniora (2)

År

 
pil uppåt Stäng

Kopiera och spara länken för att återkomma till aktuell vy