| 1. |
- Andersson, Ronny, et al.
(författare)
-
Digitalt byggeri og svensk og dansk byggeklkassifikation i et Öresundsperspektiv
- 2008
-
Rapport (övrigt vetenskapligt)abstract
- Rapporten som er opdelt i fire delrapporter er udarbejdet i projektet ”ICT i byggesektoren – Netværk til udvikling”, som er delfinansieret af regionsudviklingsprojektet Interreg IIIA. ”ICT i byggesektoren – netværk til udvikling”. Projektet styrer mod, via et netværk om IKT omkring Øresund, at muliggøre bedre, billigere og mere miljørigtigt byggeri og boliger, ved at identificere og fjerne hindringer, såvel som at skabe en udvikling. Projektet har tre effektmålsætninger: • En plan for, hvordan et fremtidigt samarbejde mellem Øresundsregionens universitet, institut og offentlige og private virksomheder etc. kan fremmes. • Gennemførelse af et casestudie i interoperabilitet mellem byggesektoren i DK og SE i et konkret byggeprojekt/vidensområde. • Gennemgang af et program til uddannelse inden for industrielt byggeri. Byggesektoren står over for den store udfordring at skulle implementere ny informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i byggeprocessen – digitalisering. Det er ikke kun nye IT-systemer, der skal indføres. Det handler lige så meget om nye arbejdsmetoder og rollefordelinger og om at skabe bedre integration mellem parterne, samt nye måder at organisere sig på, nye samarbejdsformer og dermed nye forretningsgrundlag for virksomhederne. At digitaliseringen er en dynamisk proces betyder, at disse værktøjer er genstand for forandringer løbende, i og med at byggeriets parter opbygger større kompetencer indenfor IKT og får adgang til software, der forbedrer interoperabiliteten. I et sådant udviklingsforløb vil et samarbejde og parallelle studier på hver side af Øresund kunne bidrage til at kvalificere udviklingsresultaterne både i Danmark og i Sverige. Alle fyre delrapporter fokuserer på spørgsmålet om hvordan man kan sikre interoperabilitet mellem dansk og svensk byggeri. Den danske og den svenske byggesektor står over for de samme udfordringer i forbindelse med at udvikle og opdatere retningslinier og standarder, der sikrer interoperabilitet mellem parterne, når der anvendes nye, 3D objektorienterede arbejdsmetoder, byggeklassifikation, og når der generelt udveksles information og kommunikation mellem parterne i byggeprocessen. Studiet har som formål at undersøge mulighederne for at skabe en fælles informationsplatform for derigennem at sikre kvaliteten i dansk/svenske byggeprojekter – interregionale projekter. Studiet har udmøntet sig i fire delrapporter: Del rapport 1 – DBK, BSAB og anvendelsen af 3D-arbejdsmetode i ”The Icelandic Concert and Conference Centre” - et dansk/svensk perspektiv – analyserer/sammenligner det danske initiativ "Det Digitale Byggeri", Dansk Bygge Klassifikation (DBK), 3D arbejdsmetode og det svenske klassifikationssystem BSAB. Endvidere er der et eksempel på, hvordan ingeniørfirmaet Rambøll arbejder med 3D arbejdsmetode i praksis i projektet The Icelandic Concert and Conference Centre. Analysen viser nogle forskelle mellem de to klassifikationer. Det danske arbejde med Det Digitale Byggeri sigter mod at skabe forudsætninger for en overgang fra 2D tegningsbaseret informationshåndtering til 3D objektorienteret informationshåndtering i danske byggeprojekter. Her spiller byggeklassifikationen en vigtig rolle ved identifikation og navngivning af byggeobjekter. Studiet har vist forskellige opfattelser mellem det svenske byggeklassifikationssystem BSAB og det danske DBK med hensyn til klassifikation og objektorienteret modellering. Begge standarder siges at følge den internationale standard for byggeklassifikation ISO 12006-2. En vigtig forskel gælder synet på begrebet bygningsdel. BSAB følger ISO rammestandarden, som foreskriver, at bygningsdele identificeres ud fra et funktionelt aspekt. DBK anvender det, man benævner ”produktaspektet” - som man mener svarer til, hvordan ”de fleste ser på bygningsdele i dag” - til at identificere bygningsdele. Inddelingsgrundlaget er umiddelbart ikke i overensstemmelse med ISO-standarden. Motivet er, at man vil støtte successiv bestemmelse af egenskaber. En dybere undersøgelse er nødvendig for at afgøre, hvordan DBK og BSAB relaterer til ISO-standarden. I den beskrevne case, The Icelandic Concert and Conference Centre, anvendes en tilpasset DBK løsning og der anvendes blandt andet dele af 3D arbejdsmetode. Rambølls erfaringer med digitalisering er gode, det har givet overblik over mere komplekse geometriske og tekniske problemstillinger. Rambøll anvender forskellige digitaliseringselementer: 3D projektering (3D koncept/model), implementering af DBK, projektweb, BIM (fællesmodel), CFD beregninger, 3D-modeller (CAD) med mulighed for 3D plotning. Der er dog nogle begrænsninger i udveksling af data mellem forskellige systemer, pga. de digitale formaters forskellige indhold af information, her fremføres DWG formatet frem for IFC, når det er muligt. Der mangler stadig eksempler på en fuldskala afprøvning af DBK og DDB. Mange gode kræfter arbejder på at få en sådan afprøvning i stand, hvor relationen til ISO og BSAB også kunne blive inddraget. Del rapport 2 – Implementeringen af Det Digitale Byggeri’s standarder og arbejdsmetoder i Danmark - et udgangspunkt for et dansk/svensk samarbejde – beskriver de væsentlige standarder og retningslinier inden for det danske indsatsområde Det Digitale Byggeri, DDB, fra 2003 til 2006. Specielt er det formålet at beskrive baggrunden for dem, implementeringen af dem i den danske kontekst indenfor den relativt korte indkøringsperiode og udviklingsmuligheder og visionerne for digitaliseringen i Danmark. Der er fokus på 3D arbejdsmetoden og dens implementering i den danske praksis og specielt de udviklingstendenser, der er registreret. Baggrunden beskrives for metoden samt gennem eksempler på forskellige IKT- niveauer i forskellige projekter gives der et overblik over metodens anvendelsesmuligheder og dens rummelighed i forhold til konkret projekthåndtering. Her er Danmark langt fremme og vil kunne inspirere de svenske tiltag på området, Bygghandlinger 90, Digitala leveranser för bygg och forvaltning’, som for øjeblikket er under revision. Det samme gælder den danske ’3D CAD Manual 2006’, som ligeledes nu er under revision mod en version 2007 eller 2008. Et andet fokusområde er den danske klassifikation DBK. Den er på nuværende tidspunkt ikke implementeret i den danske praksis af mange forskellige grunde, og det er derfor ikke muligt at beskrive konkrete erfaringer og potentialer. Det svenske BSAB-system har haft en længere indkøringsperiode, over 10 år, og vil derfor kunne bidrage til revisionen og færdiggørelsen af DBK til et implementerbart niveau og specielt til en afklaring af, hvad klassifikation kan anvendes til i byggesektoren. En overordnet undersøgelse af de danske og svenske standarder inden for en objektorienteret arbejdsmetode viser, at de bygger på de samme grundlæggende internationale standarder og at man grundlæggende arbejder med de samme modelkoncepter og udvekslingsstrategier. Det danske system har haft meget fokus på bygningsmodelleringen og har udviklet et system af modeltyper (systemmodel-fagmodel-fællesmodel) og informationsniveauer, som håndterer specifikationen af bygningsobjekter og udvekslingen af projektinformationer. Der har været knapt så megen fokus på specifikation og udveksling af dokumenter. Dette løses gennem de revisioner af standarderne, der pågår for tiden. På klassifikationssiden har Danmark været handicappet af, at der først er blevet udviklet et dansk klassifikationssystem, DBK, til ikrafttrædelse af bygherrekravene den 1. januar 2007. Der tilbagestår en seriøs test af systemet og en implementering i software og i metoder til bygningsmodellering og udveksling. I tests og udviklingsprojekter vil en sammenligning med og inspiration fra det svenske BSAB være ønskelig. Rapporten anbefaler at etablere et interregionalt samarbejde på tværs af Øresund inden for de to hovedområder: 3D objektorienteret arbejdsmetode og interoperabilitet og Byggeklassifikation som struktureringsværktøj i byggeprocessen. På den ene side vil det kvalificere udviklingen af standarderne i begge lande, som løbende vil være under revision, og dels vil dette medføre, at de to landes standarder og rekommandationer vil nærme sig hinanden, så man også interregionalt vil kunne opnå en større interoperabilitet i byggeprojekter. Til denne del er der også et bilag: DBK Dansk Bygge Klassifikation 2006. Del rapport 3 - En teoretisk undersøgelse af dagens svenske nationale ”guidelines” – er en svensk gennemgang af ” Bygghandlingar 90” Byggbranschens rekommendationer för redovisning av byggprojekt, del 8, Digitala leveranser för bygg och förvaltning”, der på tilsvarende vis skal blive det lettilgængelige standardværk, som vi på de projekterende kontorer anvender som vejledning og guide Undersøgelsen begrænser sig til det seneste, vi kan se i nationale svenske guidelines, Forslagsudgaven af Bygghandlingar 90 del 8, BH90. Denne undersøgelse består af en kort beskrivelse af baggrund og hovedtræk i Bygghandlingar 90 samt kommentarer og kritiske synspunkter om indhold og anbefalinger i BH90. Bygghandlingar 90 i den udgave, den tidligere har været anvendt, har været en relativ lettilgængelig ledestjerne under projekteringen, dette gælder såvel benævnelser som leverancer mm. Håbet er, at den reviderede og opdaterede BH90 på tilsvarende vis skal blive det lettilgængelige standardværk, som de projekterende kontorer anvender som vejledning og guide. Som base for arbejdet indgår den foreliggende Bygghandlinger 90 del 8. I forhold til denne publikation er forslagsudgavens disposition dog væsentligt forandret og indholdet udvidet. Anbefalingerne skal omfatte håndtering af alle slags digitale dokumenter, både tekniske og administrative. Afgrænsningen skal ske i forhold til dokument/informationsmængder, som indgår i processer, hvor det fysiske byggeri eller anlæg er centralt. Konkret menes, at håndbogen skal omfatte informationshåndtering i anvendelse, drift og vedligehold af byggerier samt i projektering og byggeri. I det hele taget er processerne centrale i udformningen af anbefalingerne. De skal give konkret vejledning til, hvordan information organiseres og udveksles, i passende udstrækning med anvendelse af formelle standarder og industristandarder. Et eksempel på dette er internationale og svenske standarder til dokumentation af byggerier, internetstandarder for kommunikation af information, samt branchestandarder for ejendomsinformation (F12) og metadata for dokumenter. Kort fra projektbeskrivelsen til ”Handbok för digitala leveranser i byggande och förvaltning”: De branchefælles anbefalinger til byggedokumentation – Bygghandlingar 90 – indeholder en del 8, som omhandler dokumentation med CAD. Denne publikation er nu 10 år gammel. Selvom den hidtil har opfyldt sit formål godt har både teknik og syn på anvendelse af IT forandret sig grundigt siden da. Herefter ser mange på digital information ikke bare som en måde at skabe dokumenter på, men som en resurse der anvendes til forskellige formål, og som skal kunne følge et byggeri eller et anlæg gennem hele dets livscyklus. I begrebet indgår CAD i tegning og modelform ligesom en mængde andre dokumenter og datamængder, som anvendes i virksomheder og projekter. Flere dataspecifikationer er blevet udviklet til at lagre informationer om byggerier og anlæg i modelbaseret form, blandt dem IFC (Industry Foundation Classes) og F12 (Forvaltnings Information 2002). Et formål er at lagring sker i et neutralt format, ubundet af det program, som anvendes til at skabe data. Til håndtering i praksis kræves ikke bare standarder, som teknisk gør det muligt at lagre og overføre data, men frem for alt en metode til at beskrive forventet indhold og kvalitet, og at sikre den faktiske leverance. En kritisk faktor er at kunne levere information, så at den bliver anvendelig i kommende tider og leverancer. Hensigten med dette projekt (Forslagsudgave BH90) er at bidrage med en sådan metode til anvendelse af forekommende standarder og praksis. Håndbogen skal udgøre ejendoms- og byggesektorens fælles metodehåndbog til at organisere og håndtere information om byggerier og anlæg, så den kan indgå i et ubrudt informationsflow under hele disses levedtid. Håndbogen skal tilfredsstille behovet for såvel administratorer som de projekterende og byggeentreprenørerne. Håndbogens anbefalinger skal afspejle dagens førende praksis, altså god udførelse, som er afprøvet i virksomheder og projekter. Derudover skal de give et godt overblik overl nye metoder i frontlinien. I dag befinder sektoren sig i et teknikskifte, hvor dokumentbaseret information komplementeres med og delvis erstattes af informationsmodeller. Anbefalingerne kan udgøre et virksomt hjælpemiddel til at understøtte kombineret anvendelse af begge disse former. Delrapport 4 - Informationsstrukturer för samverkan i byggprojekt – er et svensk delstudie, hvor krav til informationsstrukturer ved samarbejde i et byggeprojekt behandles. Formålet med dette svenske studie var at undersøge mulighederne for øget samordning af informationsflowet i byggeprojekter samt at udarbejde forslag til retningslinier for fortsat udviklingsarbejde både branchefællesskabsmæssigt og projektbaseret. Delstudiet publiceres separat som Bilag 3 i rapporten Undersökning av nyttan av ICT för industrialisering av byggindustrin (BICT) i Boverkets Byggkostnadsforums rapportserie med temaet Effektivare bygg- och förvaltningsprocess, se: http://www.boverket.se/. Byggeprocessens dokumenter er logisk sammenlænkede gennem hele byggeprocessen. Aktørerne har brug for at have kontrol over informationsindholdet i dokumenterne, samt hvordan denne information overføres mellem parterne, for derigennem enkelt og sikkert at kunne forædle informationen gennem hele byggeprocessen. Dagens dokumenter og overførelsesformater er strukturerede i varierende omfang, etablerede strukturer følges mere eller mindre nøjagtigt, og grænsefladerne mellem forskellige processer er svagt udviklede. Dette resulterer ofte i manglende pålidelighed og anvendelighed af informationen og skaber derfor ”informationsomstart” i forskellige led, når overført information fra tidligere led ikke kan anvendes i næste, eller ikke opfylder modtagerens kvalitetskrav. Ved at information tilføres flere gange, i forskellige dokumenter med forskellige formater, opstår der let informationssammenstød og utydelighed. I forskellige brancheprojekter har man arbejdet med at skabe stærkere koblinger og mere pålidelig information. Dette har ofte koncentreret sig i afgrænsede processer, hvor aktørerne har fundet konkrete fordele ved at udvikle formater eller arbejdsmetoder. I det svenske projekt er blandt andet overførelsesformater til forvaltningsinformation (fi2XML) og mængde/beregning (sbXML) taget frem. I et igangværende arbejde ”Digitale leverancer til byggeri og forvaltning” revideres Bygghandlinger 90, Del 8, som skal erstatte den tidligere udgave med titlen Dokumentation med CAD. Projektet ”Demohuset” er et initiativ til at opbygge en informationsmodel omkring et virkeligt objekt. Definitioner på objektet og objektets udvikling gennem processen behandles slet ikke eller kun perifert i det igangværende projekt Internationalt findes formatet IFC (Inustry Foundation Classes), som med stor tilpasningsevne kan anvendes til at beskrive et byggeri gennem hele dets livscyklus. I Norge og Danmark har man startet projekter, som har til formål at udvikle brancheoverskridende rammer til projektbaseret informationshåndtering med et højt niveau af detailstyring. Disse baseres delvis på IFC-formatet. Kendetegnende for branchearbejdet er, at fokus er rettet mod det, der findes, og hvordan det ser ud nu. Definitioner på objektet og objektets udvikling gennem processen behandles slet ikke eller kun perifert, og da fortrinsvist inden for dets eget fagområde. I dette delstudie er dokument- og informationsflowet i projektets casestudie, et fleretages husprojekt, blevet gransket for at undersøge informationshuller og udviklingsmuligheder. Mulighederne for modelbaseret informationshåndtering er blevet belyst, og et forslag til retningslinier for udviklingsarbejde med det formål at muliggøre informationshåndtering baseret på byggeinformationsmodeller, BIM er blevet udarbejdet. I de fleste trin i arbejdsprocessen findes der muligheder for samarbejde og samordning, med potentiale til at øge informationsudbyttet og højne pålideligheden i forhold til andre aktører og processer. For at sikre pålideligheden i informationen må den tilknyttes formater og processer, som kan accepteres af alle aktører i byggebranchen. Informationen må også kunne videreføres i processen uden at skulle genskabes, men alligevel stemme overens med de forskellige arbejdsmetoder og strukturer, som findes. Ved at se informationsmodellen som det centrale i processen og dokumenterne som forskellige billeder af denne informationsmasse undgås fortolkningsproblemer. Rapporten formulerer et antal anbefalinger, som i korthed går ud på at skabe: • Et ”Råd til digitalt byggeri”, med opgaven at muliggøre en overgang til digitalt byggeri, blandt andet gennem at formulere en generel informationsramme for byggeri og forvaltning med klasser og egenskaber uafhængig af udvekslingsformat • Et sted, hvor forskellige informationsformater kan verificeres i rammen, og hvor informationen kan transformeres mellem forskellige verificerede formater. Det praktiske arbejde med definitioner af rammen kan gennemføres trinvis i projektet ved at arbejdet koncentreres om et specifikt informationsflow i overensstemmelse med nedenstående trin: • Bestem den proces og de objekter, der skal studeres specielt • Bestem de detaljeringsniveauer, som kræves, og identificer objekterne i hvert detaljeringsniveau • Formuler de krav, som afsendere og modtagere af information opstiller for forskellige objekter • Studer også objekterne nøje ud fra et fremtidsperspektiv for at tage hensyn til yderligere krav og egenskaber, som kan tilføres objekterne • Definer objekterne og relationerne mellem disse og eventuelle andre objekter • Gennemfør hele informationsflowet i praksis, erstat og komplementer i overensstemmelse med resultatet • Dokumenter og afrapporter resultaterne til ”Råd til digitalt byggeri” til videre beslutning om at indlemme de beskrevne objekter i rammen.
|
|
| 8. |
- Sellerberg, Ann Mari, et al.
(författare)
-
Børn, mad og køn. Børns deltagelse i arbejde og beslutninger i familien
- 2006
-
Rapport (övrigt vetenskapligt)abstract
- Maten handlar om vår fysiska överlevnad, men maten har också viktiga sociala funktioner i familjen/hushållet. I vår undersökningen ser vi hur konsumtionen ser ut i familjerna; konsumtionen blir en utbytesprocess mellan barn och föräldrar, mellan flickor och pojkar. Rapporten baserar sig på en empirisk studie med gruppintervjuer med 7-8 åriga barn från fyra nordiska länder, Sverige, Norge, Danmark och Finland. Vi undersöker vilken roll barnen har i konsumtionsprocessen. Det rör sig därvid om vilka arbetsmoment barnen tar del i och vilket inflytande de har, samt om det är skillnad på flickors och pojkars inställning när det gäller arbetet med maten i familjen. Vi frågar oss om flickor och pojkar övertar en traditionell arbetsfördelning, så att flickorna blir lika sin mor och pojkarna blir lika sin far? Första delen av rapporten rör barnens del i beslutsprocesserna kring maten. Vi finner ett utpräglat givar-mottagarförhållande, där barnen är mottagarna och föräldrarna givarna. Vi undersöker förhandlingarna om maten och vi finner att det utövas makt och motstånd i föräldrar-barnrelationen. Konsumtionen innehåller både konflikter och konsensus. Barnen beskriver både uttalade och outtalade förhandlingar. Något är väl inarbetat och annat diskuteras högljutt. Det är en kamp med självständighetsmarkeringar mellan barn och föräldrar, men här finns även ett avslipat samspel i den dagiga interaktionen kring maten. Empirin visar tydliga fasta system när det gäller måltidernas utseende, och det är dessa fasta system som barnen förhåller sig till. Barnen har där inflytande på vissa avgränsade områden. Barnens inflytande gäller särskilt när det gäller att bestämma efterrätten eller vad ”godisportionen” skall bestå av, och några gånger bestämmer de huvudmålet, men då handlar det om någon viss veckodag. Barnen både anpassar sig och bestämmer, och det samma gäller föräldrarna. Föräldrarollen är präglad båda av lyhördhet och kontroll. Man kan säga att föräldrarna administrerar en relation präglad av motsägelser, mellan det näringsmässiga och den känslomässigt goda måltiden. Föräldrarna har inkorporerat expertkunskaper om näringsmässighet, men de är även en väl utvecklad känslomässig ”lokal” kunskap om vad barnen tycker om. Andra delen av rapporten behandlar barnens delaktighet i arbetet med maten. Vi ser i undersökningen på barnens deltagande i följande moment: dukning, avdukning och undanplockning, inköp, matlagning. Vi finner att barnens deltagande inte är särskilt omfattande. Vi hänvisar till Bonke (1998) som finner att 7-8-åringar använder ½ timme i veckan på hushållsarbete. I vår undersökning ser vi att barnen är mest aktiva när det gäller borddukning och undanplockning, och allra minst i matlagningen. Barnen befrias ofta från hushållsarbetet för att ta del i andra aktiviteter. Barnen beskriver hur det förväntas av dem att de skall sköta om sig själva (städa rum, klä av och på sig) de skall medverka till att upprätthålla harmonin kring matbordet och de skall uppföra sig enligt vad som ses som god ton i familjen. Men de förväntas också ta del i fritids- och andra sociala aktiviteter. De uppmuntras till att delta i olika sociala sammanhang och i dessa lära sig att uppföra sig och i förlängningen handlar det om att lära sig att ta del i olika samhälliga sammanhang. Detta resultat kan fördjupas i Bonkes (1998) perspektiv. Han finner sociala skillnader när det gäller vilka uppgifter som barnen förväntas utföra. Slutligen diskuterar vi den traditionella arbetsdelning som generellt råder mellan könen då det gäller arbetet med maten. Finns den också i barnens deltagande och i deras inställning till arbetet? Här finner vi att fickor i alla åldersgrupper bidrar mer än pojkar (Bonke, 2000). Vi finner även en skillnad i inställning till arbetet med maten mellan flickor och pojkar. Flickorna uttrycker en större kunskap och ett större intresse än pojkarna. Hos en del pojkar finns ett starkt motstånd mot de pålagda arbetsuppgifterna. Resultaten visar i denna mening på att det sker en reproduktion av könsrollerna genom konsumtionens socialisering. Men vi finner också en tendens till öppenhet i dessa strukturer. Förklaringen till detta finner vi bl a i de nya lösare familjestrukturer och att barnen generellt i denna ålder (7-8 årsåldern) inte ses som en avlastande resurs i hushållsarbete. Summary Food is essential for our survival, but food has important social functions in the family/household as well. In our study we examine how consumption looks in the family; consumption becomes a process of exchange between children and parents, and between girls and boys. The report is based on an empirical study consisting of group interviews with 7-8 year old children from four Nordic countries: Sweden, Norway, Denmark and Finland. We examine what role children have in the process of consumption. Specifically, we look at which tasks children participate in and what kind of influence they have, as well as if there are differences in the attitudes of girls and boys regarding working with food in the family. A question for us is if girls and boys take on a traditional division of labor where girls become like their mothers and boys become like their fathers. The first part of the report discusses the child’s role in the decision-making process for food. We find a widespread provider-receiver relationship, where the child is the receiver and the parents are the providers. We examine negotiations about food and find that power and resistance are exercised in the child-parent relationship. Consumption includes both conflicts and consensus. Children describe both explicit and implicit negotiations. Some things are dealt with internally while other things are discussed loudly. It is a struggle in which there are declarations of independence between child and parent, but here too there is also a subtle interplay in daily dealings with food. The empirical material shows clear fixed routines regarding the appearance of meal-time, and it is these routines to which children orient themselves. Children have limited influence over this process in certain areas. The child’s influence is larger especially regarding decisions about dessert or what sweets are allowed. Some times children get to decide the meal, but this happens only on certain week-days. Children adapt to this situation as well as form it, and the same is true for parents. The role of the parents is marked by both compliance and control. Parents administrate a relationship consisting of contradictions, between a nutritious meal and an emotionally good meal. Parents have incorporated expert knowledge about nutrition, but they also have a well developed “local” emotional knowledge about what their children like. The second part of the report describes children’s participation in food preparation. We see child participation in our study in the following areas: setting the table, clearing the table, buying of food and food preparation. We find that child participation is rather limited. We refer to Bonke (1998) who reports that 7-8 years olds spend ½ an hour per week on housework. In our study we see that children are most active during table-setting and table-clearing, and least active during the preparation of the meal. Children are freed from housework to participate in other activities. Children describe how it is expected of them to take care of themselves (clean their own rooms, dress themselves) and they are expected to maintain harmony at the dinner table and they should behave according what is considered good behavior in the family. But they are also expected to participate in free-time and other social activities. They are encouraged to participate in different social situations and through these learn appropriate behaviors for later institutional or community settings. Bonke’s (1998) perspective can proved a context for our findings. He reports social differences regarding which tasks children are expected to perform. Finally we discuss the traditional division of labor that generally dominates between the sexes regarding working with food. Does this division exist in child participation and in their attitudes towards this type of work? Here we find that girls in every age group contribute more than boys (Bonke, 2000). We also find a difference in attitude toward working with food between boys and girls. Girls express greater knowledge and a larger interest than boys. Some boys express a strong resistance to obligatory chores. The results show in this context that sex-roles are reproduced through consumptions socialization. But we also find a tendency toward openness in these structures. The explanation for this can be found in, among other things, the new variable family structure; and that children at this age (7-8 years) are not seen as a helpful resource for housework.
|
|
