| 1. |
- Grände, Per-Olof, et al.
(author)
-
Aktivt induceret hypotermi efter svaer traumatisk hjerneskade.
- 2010
-
In: Ugeskrift for Læger. - 0041-5782. ; 172:19, s. 1437-1440
-
Journal article (peer-reviewed)abstract
- A Cochrane metaanalysis and a study performed on children have recently confirmed that therapeutic hypothermia does not improve outcome after severe traumatic brain injury (TBI). TBI is not comparable to a short episode of global ischemia, where therapeutic hypothermia has been shown to improve outcome. The difference may be explained by the fact that hypothermia-induced stress after a traumatic brain injury reduces cerebral perfusion in the penumbra zone, where local circulation is already reduced. Thus, to date there is no indication for therapeutic hypothermia in TBI patients.
|
|
| 2. |
|
|
| 3. |
|
|
| 4. |
|
|
| 5. |
|
|
| 6. |
|
|
| 7. |
- Aune, Arne Kristian, et al.
(author)
-
Behandling av kneleddsartrose
- 1998
-
In: Tidsskrift for Den Norske Lægeforening. - 0029-2001. ; 118:24, s. 3785-3790
-
Journal article (peer-reviewed)abstract
- Osteoarthritis of the knee is not a well defined illness, but is a result of different causes that may lead to joint failure due to chondral damage, synovial inflammation, subchondral bone formation, and the formation of osteophytes along the joint lines. The pathogenesis is unclear. We still lack treatment to cure the early prosess of chondral degeneration. The treatment of choice in early and moderate osteoarthritis of the knee is limited to counselling, physiotherapy, analgesics, and surgical correction of malalignment. Documentation is still lacking on chondral debridement and transplantation of the degenerated cartilage by cultured chondocytes, periosteum or perichondrium. An effective and well documented treatment of end-stage osteoarthritis of the knee in the older population is replacement of the joint by a knee prosthesis.
|
|
| 8. |
- Bashir, Khuram, et al.
(author)
-
Stressfraktur i bilateral rami hos en kvinde med anorexia nervosa
- 2019
-
In: Ugeskrift for læger. - : Den Almindelige Danske Laegeforening. - 0041-5782 .- 1603-6824. ; 181:12
-
Journal article (peer-reviewed)abstract
- This is a case report of a 51-year-old woman with bilateral stress fractures of the pelvic rami and a history of anorexia nervosa (AN). AN is a psychiatric condition of low weight caused by restricted food intake, impaired body image and an exaggerated fear of gaining weight in addition to compensating behaviour such as excessive physical activity. Among patients with AN, reduced bone density is common, and a higher risk of fractures is present. Stress fractures should be suspected in patients, who have AN and experience pain from the musculoskeletal system without a history of trauma.
|
|
| 9. |
- Bergström, Kamilla
(author)
-
Arbejdsglæde : perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet
- 2013
-
Conference paper (other academic/artistic)abstract
- Formålet med oplæget er, med danske og svenske tandlæger som eksempel, at diskutere de emotionelle aspekter i arbejdet med mennesker, der kan bidrage til arbejdsglæde og hvordan disse aspekter kan påvirkes af de vilkår, arbejdet udfolder sig i. At arbejde direkte på eller med mennesker handler i høj grad om, at kunne skabe gode interaktioner og relationer den sundhedsprofessionelle og patienten i mellem. Den gode relation kan være et mål i sig selv og/eller være et sekundært mål, for at gøre andre ting lettere. En god relation påvirker ikke kun behandlingsresultatet og oplevelsen for patienten, men også den sundhedsprofessionelles arbejdsglæde. For mange der arbejder direkte med mennesker er det netop relationerne til patienterne, der kan skabe en indre længerevarende arbejdsglæde. Arbejdet udfolder sig altid i en konkret organisatorisk kontekst, som bestemmer de muligheder den sundhedsprofessionelle har for sit arbejde. De vilkår og krav som arbejdet indebærer, påvirker derved hvad den sundhedsprofessionelle reelt gør i selve interaktionen med patienten. Denne kan bl.a. gennem emotionelt arbejde forsøge at påvirke patientens følelser og oplevelser i en given retning, indenfor visse rammer. Vilkårene og kravene til den sundhedsprofessionelles handlemuligheder for at skabe gode relationer, udfordres bl.a. af en tendens til øget markedstænkning i velfærdsydelser. De værdier markedstænkningen bygger på, adskiller sig på flere måder fra den faglige forståelse som de sundhedsprofessionelles har, hvilket kan gøre det emotionelle arbejde i selve interaktionen, udfordrende at navigere i. Hvordan vi får enderne til at mødes og samtidigt bevarer arbejdsgløden, er emnet til diskussion.
|
|
| 10. |
- Berthelsen, Hanne
(author)
-
Europæiske retningslinjer for Behaviour Management
- 2008
-
Conference paper (other academic/artistic)abstract
- European Academy of Paediatric Dentistry (EAPD) udarbejder med mellemrum kliniske retningslinjer indenfor forskellige områder af pædodontien. Senest i rækken er guidelines for Behaviour Management. Retningslinjerne er udarbejdet af en ekspertgruppe bestående af Gunilla Klingberg, Ruth Freeman, Maaike ten Berge og Jaap Veerkamp ud fra en evidensbaseret tilgang til forebyggelse af tandlægeangst blandt børn og unge. Der var en forventning om, at guidelines i den foreliggende form ville være blevet vedtaget på årets EAPD kongres i Kroatien, hvilket dog ikke blev tilfældet. Retningslinjerne er derfor fortsat undervejs i processen, men kan være af faglig interesse at have nøjere indsigt i. Der findes ikke noget godt dansk ord, som fuldt ud dækker den engelske betegnelse Behaviour Management. Indtil videre vil vi derfor foreslå, at man anvender den engelske betegnelse. I de nye retningslinjer omfatter begrebet, udover tilvænningsbehandling, tillige udviklingsmæssige og behandlingsmæssige aspekter ligesom forhold omkring selve mødet med patienterne på deres vilkår. Børn har ret til at blive respekteret og beskyttet fremgår det af FN’s børnekonvention, som retningslinjerne tager afsæt i. En række nøgle-begreber præciseres, ligesom såvel fore¬byggende som behandlingsmæssige aspekter bearbejdes ud fra den nyeste dokumenterede viden på området kombineret med kliniske erfaringer. Det understreges, at alle tandlæger, der behandler børn, bør besidde særlige kompetencer i kommunikation, psykologisk indsigt samt i Behaviour Management strategier, da dette er vist at forebygge og behandle tandlægeangst og frygt. Retningslinjerne lægger desuden op til en systematisk observation og registrering i såvel anamnese som journalisering. En bredt sammensat arbejdsgruppe under Dansk Pædodontisk Selskab har i løbet af 2008 gen¬nemgået og debatteret EAPD’s nye retnings¬linjer for Behaviour Management og derved fået et interessant indblik i, hvorledes andre europæiske lande ser på et af pædodontiens mest centrale områder. Selvom grundkernen i arbejdet med børn er den samme, er såvel synet på børnepatienten som tilgangen til den praktiske håndtering i høj grad kulturafhængig. Det er den danske arbejdsgruppes vurdering, at retningslinjer som disse kan bidrage til at sikre et fornuftigt grundniveau i tilrettelæggelsen af børnetandpleje, og desuden være et redskab til løbende diskussion af eksisterende praksis. Retningslinjer for Behaviour Management kan i særdeleshed medvirke til at understrege det faktum, at fagligheden som tandlæge er mere og andet end de håndværksmæssige kompetencer. På vegne af Dansk Pædodontisk Selskabs Arbejdsgruppes medlemmer, Hanne Berthelsen
|
|
