| 1. |
-
Livshistorieforskning og kvalitative interview.
- 2007. - 1
-
Samlingsverk (redaktörskap) (övrigt vetenskapligt/konstnärligt)abstract
- Antologien er baseret på en række workshops, som blev afviklet i Viborg-Kua-Uppsala ph.d.-netværket under videnskabelig ledelse af Professor Staf Callewaert og docent Karin Anna Petersen i perioden 2003-2006, under den fælles titel: At bruge kvalitative interviews og livshistorie med henblik på at lave samfundsvidenskab. Den første workshop blev afholdt i 2003 med fokus på Steinar Kvale og Pierre Bourdieus måder at arbejde med interview . Herefter etablerede Viborg-Kua-Uppsala et samarbejde med Aalborg Universitet, hvor der fra oktober 2004 og frem til sommeren 2005 blev afviklet yderligere tre internatworkshops i Aalborg og Viborg specifikt om Bourdieus måde at udføre interviews på. Den tredje og fjerde workshop havde fokus på livshistorieforsknign med deltagelse af Ivor Goodson, Héctor Pérez Prieto m.fl. Endelig blev afholdt en workshop med fokus på Francine Muel-Dreyfus' forfatterskab og hendes arbejdsmetoder. Det er deltagerne fra alle disse workshops, der har leveret bidrag til denne antologi.
|
|
| 2. |
- Petersen, Karin Anna, 1951-
(författare)
-
Dominikaneren og pietisten
- 2008. - 1.udgave
-
Ingår i: At sætte spor på en vandring fra Aquinas til Bourdieu. - København : Hexis. - 9788799205028 ; , s. 77-106
-
Bokkapitel (populärvet., debatt m.m.)abstract
- FOUCAULT – og lidt om opkomsten og betydningen Klinikkens fødsel En tekstnær gennemskrivning til dansk udfra dele ad Eribons værk om Foucault, og indflydelsen fra Jean Hyppolite, Georges Canguilhem og Philippe Ariès Karin Anna Petersen Det var med Foucault, at Staf Callewaert, for mig tilbage i 1980´erne åbnede døren og tilførte mit univers, en begyndende forståelse for den intellektuelle verden, og universitetet i det hele taget, en tilgang som senere i vort samarbejde med speciale og ph.d.-studerende og deres arbejder i Aarhus, Viborg-kua og Uppsala[1] foruden aktiviteterne på sygeplejeprogrammet dér[2], yderligere tog form, og som med Kari Martinsen og Bengt Karlssons seminarer fandt rum for nye ”langsomme læsninger” og frugtbare og åbne diskussioner[3]. En tekstnær gennemskrivning er ”langsom læsning”, ord for ord, linie for linie i et første forsøg, og den tilegnes da Staf Callewaert, han, som har lært os den teknik blandt så meget andet, men også han, som ikke stoppede dér[4], som jeg gør det i denne tekst, men som fandt rum i en verden fuld af alt for meget arbejde og al for megen administration og alt for megen modstand til alligevel at hævde endnu grundigere studier, arbejder og analyser såvel som empiriske udfordringer for sig selv, og sammen med ph.d.-studerende[5] og forskerkolleger[6]. [1] Callewaert, Staf (2002): Videnskab & engagement. HEXIS. Forum for samfundsvidenskabelig forskning og Forlaget PUC. [2] Petersen, Karin Anna, Lizbeth Engström, Lena Larson (2005): PIVO-programmet 1999-2005, Pedagogiska Institutionen: resources.ped.uu.se/repository/3/ESEP/Rapport_6.pdf [3] Tak til Kari Martinsen, som tog sig tid til at gennemlæse og kommentere denne tekst, og talte for at den skulle indgå i bogen til Staf. Det er et første udkast, på en måde en preliminær, en tekstnær, og delvis oversat til dansk gennemskrivning og begyndende analyse, som stipuleres hos Eribon, i hans fra fransk til svensk oversatte værk: Eribon, Didier (1991): Michel Foucault (1926-1984)[3] Arbejdet er på 693 p. Anden del: Tingens ordning. Især kapitel 1: En poets talanger, pp. 219-244 fokuserer på temaet: Klinikkens fødsel. Teksten gør krav på at læses som sådan: noter til en u-færdig forelæsning, og kan med fordel udvikles og gennemarbejdes yderligere, men Eribon har nogle pointer, som kalder på eftertanke, og som derved indirekte også indikerer dele af Staf Callewaerts teoretiske univers og referencer. [4] Callewaert, Staf (2003): Fra Bourdieus og Foucaults verden. Pædagogik og sociologi, diskurser og praktikker, efter det moderne, Akademisk, Tid&Tanke, København, 436 p. Og Callewaert, Staf (2006): “Bourdieu, critic of Foucault. The case of empirical social science against double-game-philosophy.” Theory, Culture and Society, Sage, London Thousands Oaks and New Delhi, Vol.23 (6): 73-98. [5] Kari Martinsen løftede Foucault arbejde frem i sygeplejemiljøerne allerede i 1989 da hun skrev en artikel om Klinikkens fødsel i Martinsen, Kari (1989): "Sykehus og klinisk metode - om det kliniske blikks utvikling"In: Omsorg, sykepleie og medisin, pp.153-168.. Det var en af Kari Martinsens første læsninger af bogen, ud fra et historisk-kritisk ståsted. Studerende, der har været i undervisnings- og forskningsmiljøet omkring Staf Callewaert og brugt Foucault i deres arbejder er Glasdam, Stinne (1996): Opkomsten af forskning i sygepleje i det moderne samfund. Den Sygeplejevidenskabelige kandidatuddannelse, Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Århus Universitet, skrftserien nr. 49, Århus. Glasdam, Stinne (2001): ”Det danske hospitalsvæsens opståen” In: Petersen, Karin Anna (Ed.): Praktikker i erhverv og uddannelse, Akademisk forlag, pp. 593-612. Jørgensen, Emmy Brandt (2003): ”Origin and structure of clinical medicine and clinical medical care”, In. Petersen, Karin Anna, Staf Callewaert, Sverker Lindblad, Jette Steensen &Annica Åberg (2003): The Network Society and the Demand of Educational Changes. Department of Education Uppsala University, Uppsala reports on education 40, pp.256-272. Og Lizbeth Engström, der er adjunkt og doktorand ved Uppsala Universitet, er også optaget af et Foucaultperspektiv, inspireret af bl.a. Staf Callewaerts forelæsninger mv. Afløste ph.d.-studier er fx: Beedholm, Kirsten (2004 ): Forandring og træghed i den sygeplejefaglige diskurs, forlaget PUC, CVUmidtvest, Viborg; Frederiksen, Kirsten (2006): Uddannelse til ordentlighed – at lære sygepleje gennem 200 år, forlaget PUC, CVUmidtvest, Viborg; Larsen, Birte Hedegaard (2006): Anerkendelse og krænkelse, forlaget PUC, CVUmidtvest, Viborg; Jørgensen, Emmy Brandt (2006): Genese og struktur af klinisk sygepleje og klinisk medicin, om hvordan medicin og sygepleje som moderne fag, erhverv og uddannelser historisk har konstitueret sig i Danmark. For lægeerhvervet er det perioden 1736-1937, for sygeplejeerhvervet perioden 1863-1957.Danmarks Pædagogiske Universitet og forlaget HEXIS i 2007. [6] Manuskriptet blev benyttet som grundlag for en forelæsning, der var en forsigtig introduktion til et ugeseminar arrangeret af den norske filosof og historiker, Kari Martinsen, i samarbejde med 1.amanuensis Bengt Karlsson, kaldet: Subjektet, makt og viten – om å tenke med Michel Foucault, del IV. Raulandsakademiet, Rauland, Telemark , Norge. 16. – 21. september 2007. Kurset arrangeredes av Høgskolen i Harstad, Diakonissehjemmets høgskole og Høgskolen i Buskerud, avdeling for helsefag. På det seminar deltog en række af Staf Callewaerts tidligere og nuværende ph.d.-studerende, heraf mange som arbejder med sygepleje og medicin som empirisk forskningsfelt. Vi læste langsomt: Klinikkens fødsel under hele ugen.
|
|
| 3. |
- Petersen, Karin Anna, 1951-, et al.
(författare)
-
Forord
- 2008. - 1.udgave
-
Ingår i: At sætte spor på en vandring fra Aquinas til Bourdieu. - København : www.Hexis.dk. - 9788799205028 ; , s. 09-12
-
Bokkapitel (övrigt vetenskapligt/konstnärligt)abstract
- Karin Anna Petersen og Marianne Høyen (red.): At sætte spor på en vandring fra Aquinas til Bourdieu - æresbog til Staf Callewaert 664 sider. ISBN 978-87-992050-2-8 Forlaget Hexis 2008 Bidrag af: Inga Axelsen, Carol Benson, Karen Borgnakke, Donald Broady, Agnes Callewaert, Inger Callewaert, Teresa Callewaert, Carina Carlhed, Luiza Cortesao, Lars Dalström, Geert Delbeke, Boel Englund, Annica Engström, Lizbeth Engström, Kim Esmark, Frits Florin, Stinne Glasdam, Ivor Goodson, Ingegerd Gunvik-Grönbladh, Gerd Halskov, Erik Jørgen Hansen, Ingrid Heyman, Henrik Hovmark, Frode Jacobsen, Emmy Brandt Jørgensen, Søren Keldorff, Wiggo Kilborn, Nils Kjellman, Birte Hedegaard Larsen, Kristian Larsen, Erik Laursen, Sverker Lindblad, Agneta Linné, Sverker Lundin, Vibeke Lorentzen, Aase Lydiksen, Armando Leio Macaza, Kari Martinsen, Reyes Mate, Jos Nihoul, Morten Nørholm, Ann-Charlotte Olstedt, Mikael Palme, Karin Anna Petersen, Franck Poupeau, Palle Rasmussen, Fritjof Sahlström, Charlotte Skawonius, Jette Steensen, Eva Trotzig, Boel Westerberg, Ken Zeichner, Kate Østergaard.
|
|
| 4. |
- Petersen, Karin Anna, 1951-, et al.
(författare)
-
Hvorfor dog Bourdieu?
- 2010
-
Ingår i: Hvorfor Bourdieu?. - København : Forlaget HEXIS. - 9788799205066 ; , s. 27-32
-
Bok (övrigt vetenskapligt/konstnärligt)
|
|
| 5. |
- Petersen, Karin Anna, 1951-
(författare)
-
Om erhvervskaldet. Francine Muel-Dreyfus's metodologiske overvejelser : - forholdet mellem felt og habitus fra studiet om folkeskolelærere og socialarbejdere - et tekstnært resume
- 2007. - 1. udgave
-
Ingår i: Livshistorieforskning og kvalitative interview. - Viborg : PUC-forlaget. - 9788791562198 ; , s. 156-174
-
Bokkapitel (övrigt vetenskapligt/konstnärligt)abstract
- Muel-Dreyfus, Francine (1987): Folkskollärare och socialarbetare. Metodologisk kommentarer till den historiska sociologin. Elisabeth Hultqvisr, Skeptron, Stockholm, 30 p. Samt attached: Broady, Donald (1987):Inbjudan till föreläsning och seminarium om den Bourdieuske sociologien, 4 p., Skeptronhäften, Stockholm. Artiklen er en resumeret fremstilling på dansk relateret til problematikken inden for semi-professionerne. Den svenske artikel findes indscannet på:Föreläsning, Stockholm den 15. september 1986, översättning www. hoyen.dk/muel_dreyfus_artikel.pd f og www.skeptron.se Muel-Dreyfus arbejde fokuserer på indretningen af folkeskolelærerordningen i slutningen af 1800-tallet i Frankrig og folkeskolelærernes livsløb samt perioden 1965-75 om socialarbejdernes livsløb og den institutionelle historie som knytter sig til at tage sig af børn og unge med problemer. Arbejdet findes gengivet i resumeret form på dansk: Muel-Dreyfus, Francine (2001): ”Uddannelse. Jobforventninger og knuste drømme”, oversat til dansk af Birgit Lynggaard fra den svenske oversættelse af Elisabeth Hultqvist, In: Petersen, Karin Anna (2001): Praktikker i erhverv og uddannelse, Akademisk, pp. 43-120.
|
|
| 6. |
- Petersen, Karin Anna, 1951-
(författare)
-
Sygeplejeforskning
- 2010. - 2
-
Ingår i: Gads psykologileksikon. - København : Gads forlag. - 9788712043041 - 9788712043041 ; , s. 689-692
-
Bokkapitel (övrigt vetenskapligt/konstnärligt)abstract
- sygeplejeforskning er i Danmark en ung aktivitet som daterer sig til sidste fjerdedel af det tyvende århundrede og knytter sig rent umiddelbart til det forhold, at autoriserede sygeplejersker med en vis erhvervserfaring og måske erfaring fra at assistere lægerne ved deres klinisk kontrollerede forsøg, siden omkvalificerer sig indenfor deres gamle fag gennem studier på grunduddannelsesniveau (cand. phil./scient. cand.mag.) og især siden slutningen af 1980'erne også gennem forskningsarbejder aktuelt siden 1993 gennem ph.d.-studier. Gennem disse studier har sygeplejerskerne typisk hentet problemstillinger og empirisk materiale inden for deres eget virkefelt som klinisk udøvende, undervisende og eller ledende sygeplejersker inden for et konglomerat af aktivitetsområder, som modsvarer den kliniske medicin eller uddannelser til at virke inden for dette område. Disse empiriske problemstillinger har sygeplejerskerne siden benyttet som afsæt for teoretiske videnskabelige analyser og/eller som led i en professionskamp. hvor de har forsøgt dels at håndhæve sygeplejefagets egenart ikke blot ideologisk, men også teoretisk videnskabelig til forskel fra det medicinske fag, som de i deres virksomhedsfelt har været underlagt. Først og fremmest har denne nye aktivitet blandt sygeplejersker fundet sin plads inden for de human- og socialvidenskabelige discipliner og først sent, har den medicinske profession også taget del i disse strukturelle ændringer. Dette indebærer, at lægeprofessionen og sygeplejeforskningen fastlåst i et afhængighedsforhold, som et subspeciale til den medicinske forskning. Dog er det kendetegnede, at den forskning, som foregår også inden for medicin, henter sin teoretiske begrundelse fra de human- og socialvidenskabelige discipliner som en art humanistisk socialmedicin. Fagene filosofi, pædagogik, psykologi, historie, litteratur/dansk og sociologi har været typiske steder for denne første kvalificering af sygeplejersker. Stærkest har faget pædagogik markeret sig i Danmark bl.a. gennem Bourdieu-programmet ved pædagogikstudiet på Københavns Universitet. Den første sygeplejerske med en akademisk grad som har haft den ubetingede største indflydelse på dansk sygeplejeforskning, er dog nordmanden Kari Martinsen, som oparbejdede en grundlagsdiskussion om sygeplejens væsen i forbindelse med sin magistergrad. I forlængelse heraf skriver Kari Martinsen skriver sammen med den norske sociolog Kari Wærness en bog, som præciserer, at i det moderne sundhedsvæsen er pleje tilknyttet højteknologien men uden omsorg (Martinsen & Wærness 1979). Den bog startede en diskussion, som i Danmark udviklede sig på grundlag publikationer af Knud Ejner Løgstrup (1905-1981), og som har præget den danske sygeplejeverden fra grunduddannelse til ph.d.-niveau (Scheel 1994). Man kan summarisk sige, at sygeplejeforskningen i Danmark er vel på vej, mens den for tiden kredser om fem poler, når man vurdere det udfra de publikationer og afhandlinger, der har været produceret inden området i de sidste årtier (Petersen 1997/1998): Første pol centrerer sig om 'teknologisk nursing' og de temaer, der studeres er børn og patienter. Afhandlingerne skrives typisk på de sundhedsvidenskabelige fakulteter og respektive sygeplejeinstitutter. Metodisk arbejdes med rationel klinik og blandede metoder. Anden pol centrerer om akademisk/videnskabelig faglighed. Afhandlingerne beskæftiger sig med sygepleje inden for de respektive enkeltfaglige discipliner deriblandt pædagogik. Afhandlingerne er godkendt på human- og samfundsvidenskabelige fakulteter. Metodisk arbejdes såvel kvantitativt som kvalitativt. Tredje pol centrerer om afhandlinger, der skrives på sundhedsvidenskab, sygepleje og medicin. De handler om evaluering. Metodisk arbejdes med statistik inden for eksperimentel og kvasi-eksperimentelt relateret til en tradition. Der arbejdes problemløsende med kvantitative som kvalitative metoder, og der studeres pr. præference forvaltning af sygepleje. Fjerde pol centrerer om rent filosofisk/metateoretisk. Profilen er personificeret i K. E. Løgstrup. Der studeres ingen population, det handler om forskning, filosofi og omsorgsteori. Der arbejdes kvalitativt og afhandlingerne er udarbejdet i forskningsmiljøer uden for universiteterne, for eksempel Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Femte pol centrerer om en anden metode end traditionel samfunds- og sundhedsvidenskabelig, profilen er personificeret i Pierre Bourdieu. Der arbejdes med teori- og metodeudvikling. Positioner er 'teoretisk nursing' og 'teoretisk caring', og der arbejdes empirisk funderet og teoretisk reflekteret med et forklarende sigte. Studieobjektet er bl.a. studerende. Afhandlingerne skrives på samfundsvidenskab (bl.a. pædagogik).
|
|
