| 1. |
- Fridlund, Mats, 1965
(författare)
-
[Intervju om 11 septembereffekten på vetenskaplig forskning]
- 2011
-
Ingår i: Radioprogrammet ”Videnskabens verden”, Dansk Radio DR1, 13 September 2011.
-
Tidskriftsartikel (övrigt vetenskapligt/konstnärligt)abstract
- Desuden byder programmet på, hvordan forskningen har ændret sig som følge af 11 september 2001, ...
|
|
| 2. |
- Fridlund, Mats, 1965, et al.
(författare)
-
Terrorens ingeniørkunst: Teknik og videnskab efter 11. september : Terrorns ingenjörskonst: Teknik och vetenskap efter 11 september
- 2011
-
Ingår i: 11. september: Verdens tilstand ti år efter. Malene Fenger-Grøndal (red.). - Aarhus : Aarhus Universitetsforlag. - 978 87 7934 731 1 ; , s. 263-279
-
Bokkapitel (övrigt vetenskapligt/konstnärligt)abstract
- Nyheden om terroranslaget i Oslo indløb via Facebook under skrivningen af denne tekst. Selvom detaljerne af det dødeligste terroranslag i Norden siden Anden Verdenskrig endnu ikke er helt klarlagt, viser de tydeligt, at teknikkens betydning for terrorvolden på en måde har og på en måde ikke har gennemgået en radikal forandring siden terrorangrebet den 11. september 2001. Ser man bort fra den stærkt stigende brug af selvmordsbomber"– det radikalt nye masseødelæggelsesvåben, som terror-eksperten Bruce Hoffman kalder det ‘menneskelige krydsermissil’"– er tekknikkens betydning uforandret i den forstand, at terroristerne stadigvæk fortrinsvist benytter langt mindre dødbringende bomber og håndvåben. Men selvom de traditionelle teknikker er mindre dødbringende, er de meget effektive i forhold til at sprede frygt og sprede terroristernes budskab. Det fremgår ikke bare af terrorangrebet den 22. juli i Norge, men også en række andre terrorhandlinger i Moskva, Madrid og Mumbai. Samtidig har terrorvolden"– selvom den ikke har været lige så dødelig"– ændret sig radikalt siden 11. september i kraft af teknikken: Den er blevet mere direkte, traumatisk, påtrængende og nærværende, således at den i dag er svær at ignorere i det medialiserede kommunikationssamfund, der er blevet udviklet og intensiveret siden 2001. Såvel den 22. juli 2011 som den 11. september 2001 betød terrorens formidling via globaliserede og globaliserende tekniske kommunikationssystemer som tv, internet, mobiltelefoni og sociale medier, at ofrenes psykologiske terror for mange af os straks blev multipliceret og intimiseret.
|
|
| 3. |
- Guldborg Petersen, Jette
(författare)
-
Fra fornuftsægteskab til gensidig kærlighed - er det muligt? : fusionen Malmö högskola og bibliotekerne
- 2006
-
Ingår i: DF-revy. - : Danmarks Forskningsbiblioteksforening. - 0106-0503 .- 1901-1903. ; :7 Årg. 29, s. 12-13
-
Tidskriftsartikel (populärvet., debatt m.m.)abstract
- Artiklen handler om arbejdet med at fusionere Malmö högskolas 5 biblioteker. En kort gennemgang af Malmö högskolas historie samt forudsætningerne for biblioteksvirksomheden og –organisationen. Milepælene i fusionen beskrives. Betydningen af fælles vision og mål, udabejdelse af fælles regler og værdisæt, fælles kundekursus for alt bibliotekspersonale i bestræbelserne på at opnå en vellykket fusion understreges. Fusionens faser både på det menneskelige og det praktiske plan gennemgås. Nøgleord for fusionen af Malmö högskolas biblioteker har været og er: Planlægning, værdidebat, jobbytte, ordvalg, information og delagtighed.
|
|
| 4. |
- Hanell, Fredrik, et al.
(författare)
-
Referencesamtalens diskurser
- 2006
-
Ingår i: Bibliotekarerne: en profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi. - Frederiksberg : Samfundslitteratur. - 8759312351 ; , s. 119-139
-
Bokkapitel (populärvet., debatt m.m.)
|
|
| 5. |
|
|
| 6. |
- Limberg, Louise, 1942-
(författare)
-
Skolebiblioteker i Sverige
- 2022
-
Ingår i: Børn & Bøger. - Rönnede. - 0006-7792. ; 75:6, s. 36-39
-
Tidskriftsartikel (populärvet., debatt m.m.)
|
|
| 7. |
|
|
| 8. |
|
|
| 9. |
|
|
| 10. |
- Skøtt, Bo, 1970-
(författare)
-
Kulturformidlingens transformation : folkebibliotekernes formidling i en digital tid
- 2018
-
Ingår i: Nordisk tidsskrift for informationsvidenskab og kulturformidling. - : Institut for Informationsstudier, Københavns Universitet. - 2245-294X .- 2245-2931. ; 7:1, s. 18-32
-
Tidskriftsartikel (refereegranskat)abstract
- The aim of this article is to investigate how the digital conversion that currently takes place in public libraries in Denmark, affects the perception of those cultural dissemination activities that result from the work with documents. My starting point is that the digital conversion means an increase in digital documents and that the characteristics of these documents differ so significantly from analog documents that it potentially means changes in both the practical handling and the conceptual universe associated with the designation, identification, and definition of practice. The study is conducted as a literature survey, where Johan Fjord Jensen (1988), Dag Solhjell (2001) and Jens Gudiksen (2005) constitute the theoretical framework and where eight public libraries’ digital strategies from region Midtjylland are analyzed on the basis of a heuristic approach to the discourse concept. The conclusion is that the eight digital strategies do not explicitly refer to concepts that traditionally denote the cultural activities of the public library (e.g. 'enlightenment' and 'cultural activity') but that these concepts are thematized and understood in new and more transmissive terms such as 'accessibility' 'usage frequency' and as 'need', 'consumption' and 'demand'. This happens because the eight strategies consider technology and the use of technology superior to content, which makes the strategies more part of the public libraries' legitimization work and less a part of the facilitation of people’s common actions in late modernity.
|
|
