| 1. |
- Ærtebjerg, Gunni, et al.
(författare)
-
Sammenfatning af revision af marine dataværter i Sveriges nationale overvågningsprogram : Evalueringsnotat til Naturvårdsverket Miljöövervakningsenheten
- 2004
-
Rapport (övrigt vetenskapligt/konstnärligt)abstract
- Naturvårdsverket i Sverige (NV) har bedt Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi (DMU MAR) om at revidere de marine dataværter i Sveriges nationale overvågningsprogram, og herunder også granske Naturvårdsverkets rolle som bestiller. Dette notat indeholder en sammenfatning af evalueringen af NV og de 3 marine dataværter: Fiskeriverket (FV), Systemekologiska institutionen vid Stockholms Universitet (SU) og Sveriges Meteorologiska og Hydrologiska Institut (SMHI). Den fjerde datavært i det marine overvågningsprogram, Svenska Miljøinstituttet AB (IVL), indgår efter aftale med NV ikke i evalueringen.
|
|
| 2. |
- Anderberg, Stefan, 1957-
(författare)
-
Bæredygtig brug af energi og råstoffer
- 2013
-
Ingår i: GeoScience. - Köpenhamn : Københavns Universitet, GEUS, Århus Universitet. - 9788799590513 ; , s. 64-71
-
Bokkapitel (övrigt vetenskapligt/konstnärligt)
|
|
| 3. |
- Arvin, Erik, et al.
(författare)
-
Water Education ved DTU : en e-læringplatform i Moodle til individualiseret kompetenceopbygning i samfundets vandsektor
- 2010
-
Ingår i: Læring og Medier. - : Det Kgl. Bibliotek/Royal Danish Library. - 1903-248X. ; :6, s. 1-15
-
Tidskriftsartikel (populärvet., debatt m.m.)abstract
- Omstruktureringen af kommunerne i forbindelse med amternes nedlæggelse og privatiseringen af det danske samfunds vand- og spildevandsforsyning har givet store omvæltninger og nye udfordringer for mange personalegrupper. I vandbranchen er der derfor i dag et stort behov for individualiseret kompetenceopbygning inden for hele vandets kredsløb, afstrømmet regnvand, overfladevand, grundvand, vandforsyning, spildevandstransport og -rensning samt vandkvalitet og vandhygiejne.At behovet for efter- og videreuddannelse er stort beror på et skøn baseret på samtaler med fagpersoner i branchen. Desværre foreligger der ikke konkrete behovsopgørelser, og det er også uklart, hvor stor betalingsviljen til kompetenceudvikling er hos virksomhederne og kommunerne.Der er i dag det samme behov for et kompetenceløft på universitetsområdet, fordi der er sket en markant internationalisering, hvorved mange udenlandske studerende følger engelsksprogede masterprogrammer. På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) foregår alle masterkurser på engelsk, og ca. halvdelen af de studerende på DTU Miljø's (Institut for Vand og Miljøteknologi) masterkurser er udenlandske gæstestuderende. Det er i dag en væsentlig opgave/problem at sikre, at disse studerende har de nødvendige faglige forudsætninger, når de starter på de planlagte kurser. Ellers sænkes undervisningsniveauet markant, og ressourceforbruget af hjælpelærere øges. Så også her er der brug for tilbud om individualiseret kompetenceopbygning.Men også over for de danske studerende er der behov for markante ændringer i undervisningsmetoderne. Der er en klar tendens til, at mange studerende bruger lærebøgerne som referenceværker. En voksende andel af de studerende sidder ikke mere og læser lærebøgerne igennem som i "gamle dage". E-læring kan være et middel til at give effektiv læring til disse mange studerende, der fra barnsben er tilvænnet IT-verdenen.I fremtiden vil der blive mere utraditionelle undervisningsbehov. Nogle større virksomheder vil i fremtiden skulle satse mere på salg af integrerede løsninger, f.eks. vand- og spildevandsløsninger for hele byområder. Dette kræver, at der er kompetente personer hos bygherrerne til at drive de fremtidige komplekse systemer. Her kan tilbud om uddannelse af bygherrens personale indgå som en konkurrenceparameter i virksomhedernes tilbud. Og netop her vil et fleksibelt e-læringssystem kunne få stor betydning.Målsætningen for udvikling af e-læringssystemet Water Education ved DTU er at opfylde ovennævnte undervisningsbehov. Projektet er i en udviklingsfase, hvorfor de praktiske erfaringer om udvikling af e-læringsmodulerne og brugernes vurderinger af fordele og ulemper er begrænsede. IT- og Telestyrelsen har medfinansieret projektet og deltaget aktivt i følgegruppemøder.
|
|
| 4. |
- Auer, Nathalie, Universitetslektor
(författare)
-
Skriftlig produktion og it-mediet
- 2008
-
Ingår i: Sprogforum. - Copenhagen. - 0909-9328 .- 1399-8617. ; 44, s. 48-54
-
Tidskriftsartikel (refereegranskat)abstract
- Skriftlig produktion og it-medietPå Københavns Universitet (KUA) har vi ét fælles computerlokale til alle humanio-rastuderende (cirka 1900). Siden 1999, hvor jeg skulle undervise i skriftlig dansk påSyddansk Universitet, har jeg prøvet at finde et lokale med computere og adgang tilinternet. Det lykkedes først i forår 2007. Jeg er ellers meget kritisk i brugen af it iundervisningen, forstået på den måde at jeg ikke synes man skal bruge it for it’ensegen skyld. Man kan risikere at overføre traditionel undervisning til computereuden at anvende de muligheder der ligger i it. Inden jeg bruger it i undervisningen,stiller jeg mig selv spørgsmålet: Hvordan vil it-medietforbedremin undervisning?Hvad kan it som den almindelige undervisning ikke kan? Hvis der ikke er klare for-bedringer, så synes jeg ikke man skal bruge it, men i stedet inddrage andre gode res-sourcer. Det samme gælder for it-materialer. Som Meyer (Sprogforum 35, 2006)fremhæver i sin artikel, udnytter mange it-materialer ikke de muligheder der ligger iit-mediet, og de risikerer at ligne lærebøger der blot er transformeret til it. Mennetop i et fag som omfatter skriveprocesser, kan jeg kun se fordele ved anvendelsenaf it.Jeg har tit undervist i skriftlig sprogfærdighed og syntes at det ikke er tilfredsstil-lende at bruge tavle og kridt da der er mange ulemper forbundet med det. Stude-rende har travlt med at skrive det korrekte forslag fra tavlen med risiko for at skrivedet forkert. Desuden syntes jeg ikke at studerende skal lytte så meget til læreren nårhensigten er at de studerende skalproducereen tekst.It bør være et værktøj til at forbedre undervisningen med således at de studerendekan arbejde med skriveprocessen uden de nævnte ulemper; de kan fx udnytte dekommunikationsformer, som Absalon1tilbyder.I denne artikel vil jeg skrive om min erfaring med studerendes skriveprocesser vedhjælp af it-mediet. Efter en kort beskrivelse af den teoretiske baggrund bag forløbet,vil jeg med et eksempel vise hvordan man kan bruge it i udviklingen af skrivesprog-færdighed
|
|
| 5. |
- Bennike, Ole, et al.
(författare)
-
Strandforskydning i Grönland
- 2006
-
Ingår i: Groenland (Charlottenlund). - 0017-4556. ; 5, s. 188-202
-
Tidskriftsartikel (populärvet., debatt m.m.)
|
|
| 6. |
- Bennike, Ole, et al.
(författare)
-
Tristan da Cunha
- 2005
-
Ingår i: Naturens Verden. - 0028-0895. ; 88:7/8, s. 10-23
-
Tidskriftsartikel (populärvet., debatt m.m.)
|
|
| 7. |
- Bierlich, Christian
(författare)
-
Forbundne atomer holder tiden
- 2021
-
Ingår i: Illustreret Videnskab. - 0109-2456. ; 2021:15
-
Tidskriftsartikel (populärvet., debatt m.m.)
|
|
| 8. |
|
|
| 9. |
- Bierlich, Christian
(författare)
-
Hvor bliver de af?
- 2017
-
Ingår i: Illustreret Videnskab. - 0109-2456. ; 2017:8
-
Tidskriftsartikel (populärvet., debatt m.m.)
|
|
| 10. |
- Bierlich, Christian
(författare)
-
Jagten på den niende planet
- 2016
-
Ingår i: Illustreret Videnskab. - 0109-2456. ; 2016:12
-
Tidskriftsartikel (populärvet., debatt m.m.)
|
|
