| 1. |
- Aspelin, Jonas, 1964-
(författare)
-
Den paedagogiske relations betydning
- 2006. - 1
-
Ingår i: Relationer i skolen. - Vaerlöse : Billesø & Baltzer. - 8778421780
-
Bokkapitel (övrigt vetenskapligt/konstnärligt)
|
|
| 2. |
- Aili, Carola, 1963-, et al.
(författare)
-
OCTOPUS in EDUCATION : new models of welfare – new demands on the teachers' profession
- 2009
-
Konferensbidrag (refereegranskat)abstract
- In the Nordic countries the Welfare State has a broad political base, but the meaning given the concept of welfare appears to be changing. The welfare state is not only talked about in terms of common responsibilities towards citizens in need of help or as a duty to protect citizenship and civic rights. Welfare is also talked about as a “service” directed to the individual and as an investment to insure the best possible development of national competitiveness in a global world. This transformation or displacement brings new demands on the knowledge and competence professionals need to be able to manage their daily work. Drawing on empirical examples from research projects looking into everyday school work in Pre-school, Elementary school and Secondary school in Denmark and Sweden this study claims that the welfare state transformation introduces fields of tensions that teachers have to cope with. In this context raise new questions of professionalization understood as building up new bases of knowledge, developing new strategies for work organisation and time management and creating new spaces for ethical or democratic reflections. The paper draws on empirical examples from 4 research projects studying teachers work in Pre-school, Primary School and Secondary school in Denmark and Sweden.
|
|
| 3. |
|
|
| 4. |
- Bøje, Jakob Ditlev, et al.
(författare)
-
Studiekompetence - professionelle elever? : definitionen og forståelsen af, hvad studiekompetence er, er afgørende for vurderingen af reformens effekt.
- 2008
-
Ingår i: Gymnasieskolen. - 0017-5927. ; :15
-
Tidskriftsartikel (övrigt vetenskapligt/konstnärligt)abstract
- Studiekompetence er et af de helt centrale omdrejningspunkter i 2005-reformen. Derfor kunne et centralt »succeskriterium« for reformen være, at elevernes studiekompetence faktisk øges. Men hvad vil det egentlig sige at være studiekompetent? Som vi tidligere har beskrevet her i bladet, kan studiekompetence defineres på flere forskellige måder. Vores analyse af reformens styringsdokumenter og andre centrale reformpapirer kunne udpege mindst 4 konkurrerende – indbyrdes mere eller mindre konfliktende – forståelser af begrebet.
|
|
| 5. |
|
|
| 6. |
|
|
| 7. |
- Holmberg, Hans, 1934-
(författare)
-
Ett par ord om Karen Blixens besøg i Lund
- 1979
-
Ingår i: Blixeniana. - København : Karen Blixen selskabet. - 0105-2071. ; , s. 11-13
-
Tidskriftsartikel (populärvet., debatt m.m.)
|
|
| 8. |
|
|
| 9. |
|
|
| 10. |
- Krejsler, John B., 1962-
(författare)
-
Epistemologi, evidensbevægelse og folkesundhed
- 2009
-
Ingår i: Folkesundhed. - Köpenhamn : Dansk sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. - 9788717040410 ; , s. 117-143
-
Bokkapitel (övrigt vetenskapligt/konstnärligt)abstract
- Set fra et epistemologisk perspektiv omstruktureres medicin, social velfærd og uddannelse af evidensdiskursen, om end dette sker på forskellig vis. Vilkårene for folkesundhedsarbejde er følgelig under forandring. Inden for medicin er evidensdiskursen i høj grad vokset op internt i professionen. Med inspiration herfra overføres den af toneangivende politiske og administrative interessenter til social velfærd og uddannelse som krav oppefra. Denne policy-drevne spredning af evidensdiskursen skyldes i høj grad, at statslig befolkningspolitik og hermed folkesundhed er blevet del af en såkaldt global vidensøkonomi. Forskningsmæssig viden og mulige interventioner, som politikere og administratorer skal prioritere begrænsede skatteressourcer ud fra, stiger eksplosivt. Derfor stiger efterspørgslen efter instrumenter, der gør det muligt at foretage valg om, 'hvad der virker'. Og her synes evidensdiskursen på forførende vis at levere svaret. Denne udvikling synes at true mange professionsgrupper og deres særlige vidensformer. I kapitlet opfordres professionelle og andre derfor til at udfordre mulighederne i evidensdiskursen. Denne ingenlunde lette opgave foreslås påbegyndt ved at tage evidens til sig som en flydende betegner, der potentielt også dækker professionel og anden viden om, hvad der måtte virke i arbejdet med folkesundhed. En skelnen mellem eksterne og interne evidensformer foreslås for at synliggøre den kulturkamp, som kampen om evidensen og kriterierne for ‘hvad der virker' repræsenterer.
|
|
