1.
2.
3.
4.
Glasdam, Stinne, et al.
(författare)
Læring af klinisk praksis i mødet med patienter og pårørende
2013
Ingår i: Læring i og af klinisk praksis. - 9788717042421 ; , s. 51-63
Bokkapitel (refereegranskat) abstract
Abstract in Danish Kapitlet handler om, hvordan patienter og pårørende har en aktiv del i sundhedsprofessionelles, herunder studerendes, læring af og i klinisk praksis. Først vises hvordan patienter mere struktureret og organiseret har været brugt i undervisningssituationer af studerende inden for sundhedsområdet. Dernæst argumenteres for læringsmulighederne i de konkrete møder med patienter og pårørende, som hele tiden er til stede i den kliniske praksis, og der problematiseres over, hvordan menneskers liv og måder at leve liv på også har betydning for, hvem sundhedsprofessionelle ser og ikke-ser i deres kliniske praksis; patientens autonomi og ret hertil diskuteres endvidere i det lys. Kundskabsformer løftes frem og diskuteres med udgangspunkt i Aristoteles, og der argumenteres for at møderne mellem sundhedsprofessionelle og patienter og pårørende i klinisk praksis er sammensatte, komplekse situationer, som fordrer, at alle kundskabsformer sættes i spil for at kunne handle adækvat i selve situationen. Det vises, hvordan patienter og pårørende kan hjælpe den sundhedsprofessionelle, den studerende, til viden om deres liv, til viden om deres kroppe, til viden om deres sygdom og til viden om at leve med og håndtere disse sygdomme. Endvidere vises, hvordan patienter og pårørende kan hjælpe den sundhedsprofessionelle, den studerende, til at lære det praktiske håndelag gennem at stille deres kroppe til rådighed for øvelse. Udfordringerne for disse møder – og læringspotentialer - ligger i at turde overskride os selv og det sundhedssystem, vi arbejder inden for rammerne af for at finde tid og rum til disse møder med patienterne og de pårørende i vores daglige kliniske praksis.
5.
6.
Glasdam, Stinne, et al.
(författare)
Semistrukturerede interview af enkeltpersoner.
2011
Ingår i: Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. - 9788717041943 ; , s. 95-108
Bokkapitel (refereegranskat) abstract
Description of how to do a semi-structured interviews of individuals
7.
Hansen, Helle Ploug, et al.
(författare)
Kobling mellem teori og praksis
2013
Ingår i: Læring i og af klinisk praksis. - 9788717042421 ; , s. 136-146
Bokkapitel (refereegranskat) abstract
Abstract in Danish Kapitlet sætter fokus på kobling mellem teori og praksis. Vi argumenterer for, at teoribevidsthed er nødvendig for studerende og sundhedsprofessionelle, her sygeplejersker, for at kunne reflektere, forstå, håndtere og udvikle handlinger, interaktioner og sygepleje i klinisk praksis. Først redegør vi kort for forståelser af teori og praksis. Dernæst præsenterer vi en case fra klinisk praksis. Vi analyserer casen ved hjælp af en argumentationsmodel, her Toulmins argumentationsmodel. Den kan betragtes som et redskab til at styrke sygeplejestuderendes og vejlederes viden om og færdigheder i at kunne reflektere over og begrunde sin sygepleje. Vi argumenterer for, at en manglende teoribevidsthed kan fratage patienten sin stemme i mødet med sundhedsprofessionelle, og at patienten dermed risikerer at blive ”fængslet” i en magtrelation; samtidigt risikerer de sundhedsprofessionelle at ”fængsle sig selv”, de studerende og hinanden i sygeplejerskekollektivets forforståelser.
8.
Thrysøe, Lars, et al.
(författare)
Udvikling af professionelle kompetencer i klinisk praksis
2013
Ingår i: Læring i og af klinisk praksis. - 9788717042421 ; , s. 147-162
Bokkapitel (refereegranskat) abstract
Abstract in Danish Kapitlet sætter fokus på, hvordan sygeplejestuderende kan udvikle professionelle kompetencer i den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen. Indledningsvis reflekteres over kompetencebegrebet knyttet til professionsbacheloruddannelsen, og begrebet læring defineres som henholdsvis erhvervelse og deltagelse. Erhvervelse som læringstilgang er den mest dominerende forståelse af læring i skoleundervisningssammenhænge, hvor kundskaber akkumuleres og udvikles, gradvist forfines og kombineres til endnu rigere kognitive strukturer. Deltagelse dækker over læringstilgange, der er situeret og kulturelt indlejret, hvor læring er en kontinuerlig proces og tæt knyttet til den kontekst, hvori aktiviteten foregår. Med afsæt i Berger og Luckmanns socialiseringsteori argumenteres for, at deltagelse er særlig central ved udvikling af professionelle kompetencer i klinisk praksis, og hvor også (erhvervs)socialisering spiller en væsentligt rolle i udvikling af disse kompetencer. Kapitlet har fokus på klinisk praksis, hvis primære formål det er at behandle og pleje patienter, sekundært at uddanne sundhedsprofessionelle, og hvordan dette kan påvirke den studerendes muligheder for udvikling af professionelle kompetencer og socialisering i denne praksis. Det belyses, hvordan den studerendes udvikling af professionelle kompetencer sker i et spændingsfelt mellem den studerende, de sundhedsprofessionelle og aktiviteterne i klinisk praksis, og hvor den studerende kan bevæge sig fra en perifer position i praksisfællesskabet, til en mere inkluderet deltagelse. Læring i klinisk praksis har såvel formel og iscenesat karakter som uformel og ikke-iscenesat karakter, og disse læringsvilkår har forskellige betydninger for udvikling af professionelle kompetencer. Udvikling af professionelle kompetencer i klinisk praksis er både et spørgsmål om at kunne, det som fordres og kræves og at passe ind i det praksisfællesskab og de skrevne og uskrevne regler, som findes der; det handler således både om den studerendes uddannelsessocialisering og erhvervssocialisering.
9.
Glasdam, Stinne, et al.
(författare)
Nurses’ refusals of patient involvement in their own palliative care
2020
Ingår i: Nursing Ethics. - : SAGE Publications. - 1477-0989 .- 0969-7330. ; 27:8, s. 1618-1630
Tidskriftsartikel (refereegranskat) abstract
Background:Ideas of patient involvement are related to notions of self-determination and autonomy, which are not always in alignment with complex interactions and communication in clinical practice.Aim:To illuminate and discuss patient involvement in routine clinical care situations in nursing practice from an ethical perspective.Method:A case study based on an anthropological field study among patients with advanced cancer in Denmark.Ethical considerations:Followed the principles of the Helsinki Declaration.Findings:Two cases illustrated situations where nurses refused patient involvement in their own case.Discussion:Focus on two ethical issues, namely ‘including patients’ experiences in palliative nursing care’ and ‘relational distribution of power and knowledge’, inspired primarily by Hannah Arendt’s concept of thoughtlessness and a Foucauldian perspective on the medical clinic and power. The article discusses how patients’ palliative care needs and preferences, knowledge and statements become part of the less significant background of nursing practice, when nurses have a predefined agenda for acting with and involvement of patients. Both structurally conditioned ‘thoughtlessness’ of the nurses and distribution of power and knowledge between patients and nurses condition nurses to set the agenda and assess when and at what level it is relevant to take up patients’ invitations to involve them in their own case.Conclusion:The medical and institutional logic of the healthcare service sets the framework for the exchange between professional and patient, which has an embedded risk that ‘thoughtlessness’ appears among nurses. The consequences of neglecting the spontaneous nature of human action and refusing the invitations of the patients to be involved in their life situation call for ethical and practical reflection among nurses. The conditions for interaction with humans as unpredictable and variable challenge nurses’ ways of being ethically attentive to ensure that patients receive good palliative care, despite the structurally conditioned logic of healthcare.
10.
Glasdam, Stinne, et al.
(författare)
Professionals’ involvement of relatives – only good intentions?
2019
Ingår i: Journal of Organizational Ethnography. - 2046-6749. ; 8:2, s. 211-231
Tidskriftsartikel (refereegranskat) abstract
PurposeThe purpose of this paper is to explore how, and under what conditions, professionals involve relatives in clinical practice.Design/methodology/approachTwo cases were constructed from two studies in Denmark, theoretically inspired by Bourdieu’s concepts of doxa and position and analyzed with focus on the involvement of relatives from the perspective of professionals.FindingsSupport to relatives in practice is rarely included in the way that treatment and care are organized in healthcare. Professionals’ views of the involvement of relatives were characterized by the values of neoliberal ideology and medical-professional rationality, in which relatives are not regarded as a subject of care and support in clinical practice. The involvement of relatives aimed to ensure patients’ participation in randomized clinical trial and to help professionals to care for patients when the professionals were not absolutely needed. Professionals were relatively higher positioned in the clinic than relatives were, which allowed professionals to in – and exclude relatives. Neoliberal ideology and medical-professional rationality go hand in hand when it comes to patient treatment, care and the involvement of relatives; it is all about efficiency, treatment optimization and increased social control of the diagnosed patient. These neoliberal, organizational values consolidate doxa of the medical field and the positions that govern the meeting with patients’ relatives – if it takes place at all. Originality/valueThe results put into perspective how the combination of neoliberalism and medical logic work as an organizing principle in contemporary healthcare systems, and challenge a normative, humanistic view on involving patients’ relatives in the medical clinic.
