| 1. |
- Benetti, Ana Raquel, et al.
(author)
-
Bonding ceramic restorations
- 2019
-
In: Tandlægebladet. - : Tandlægeforeningen. - 0039-9353. ; 123, s. 36-42
-
Journal article (peer-reviewed)abstract
- Restaureringer af porcelæn og glaskeramik forstærkes ved binding til tænderne: I følge litteraturen opnås de bedste resultater ved forbehandling af disse keramikkers overflade med flussyre efterfulgt af applicering af silan eller keramisk primer, og derefter cementering med en lyshærdende eller kemisk hærdende plastcement. Plastcementtypen er afhængig af restaureringens tykkelse. For restaureringer fremstillet af zirkoniumdioxid anbefales det, at overfladen gøres ru ved gritblæsning med korund partikler før cementering med en adhæsiv plastcement. En alternativ forbehandling af zirkoniumdioxidrestaureringer er silikatisering, efterfulgt af applicering af silan, som har til formål at øge vedhæftningen af plastcementen til keramikken. Den bedste og mest holdbare binding af zirkoniumdioxidrestaureringer opnås ved at anvende en dualhærdende, adhæsiv plastcement, som indeholder fosfatestergrupper. Blandt de klinisk relevante parametre, der er involveret i valg af et adhæsivt cementsystem til binding af keramiske restaureringer til tandens hårde væv, skal æstetik, farvestabilitet, brugervenlighed og arbejdstid nævnes.
|
|
| 2. |
- Carlsson, Gunnar E, 1930, et al.
(author)
-
Okklusionens betydning i klinisk odontologi
- 2014
-
In: Tandlægebladet. - 0039-9353. ; 118:3, s. 196-203
-
Journal article (peer-reviewed)abstract
- Ocklusion är ett centralt begrepp inom odontologin, men uppfattningar om hur ocklusionen ska definieras, undersökas och hur ocklusala problem ska behandlas varierar mycket. Påtagliga åsiktsskillnader finns ofta mellan olika tandläkare och tandtekniker, mellan tandläkar- och tandteknikerutbildningar inom och mellan länder, och inte minst har synen på ocklusion förändrats över tid. De flesta individer uppvisar avvikelser från det så kallade ideala bettet men den stora majoriteten fungerar ändå oftast bra. De har en fysiologisk ocklusion och behöver ingen bettkorrigerande behandling. Den länge förhärskande uppfattningen att helproteser måste ha balanserad ocklusion för att fungera har vederlagts/motbevisats av flera nya väl utförda studier. I läroböcker och undervisning har länge hävdats att käkregistrering måste utföras med ansiktsbåge. Det finns emellertid inga vetenskapliga belägg för den uppfattningen. De stora broar och implantatstödda proteser, som utförts i Sverige och gett utmärkta långtidsresultat enligt en rad studier, har framställts i enkla artikulatorer efter käkregistrering utan ansiktsbåge. Flera studier under senare år har också visat att såväl olika typer av protetiska konstruktioner som bettskenor uppvisar likartad klinisk kvalitet vare sig käkregistrering utförts med eller utan ansiktsbåge. Vid framställning av mindre protetiska konstruktioner på patienter med stabil ocklusion kan index uteslutas, vilket visats kunna göra inslagning i artikulator mer precis. Betydelsen av ocklusala faktorer som den dominerande orsaken till käkfunktionsstörningar (TMD) har numera nedvärderats och behandling med olika typer av ocklusal bettkorrigerande terapi anses inte längre indicerad. Nya kunskaper om hjärnans neuroplasticitet, dvs. förmågan att förändras strukturellt och funktionellt som en följd av perifera stimuli, kan bidra till ökad förståelse av patienters anpassning till olika typer av protetiska behandlingar och variationer i ocklusal utformning. (265 ord) Klinisk relevans Att bedöma och behandla ocklusion anses krångligt men behöver inte vara svårt. Många patienter har inte en ideal ocklusion men om de är nöjda med sitt bett behöver de ingen ocklusal terapi. Helproteser kan fungera väl utan balanserad ocklusion. Det är inte nödvändigt med ansiktsbåge för att göra en bra käkregistrering. För att framställa enstaka kronor och små broar i ett stabilt bett behövs inte något index. Ocklusala faktorer har mycket liten betydelse för käkfunktionsstörningar (TMD) och ocklusal terapi är därför sällan indicerad. Bettskenor är en ofta framgångsrik behandling vid TMD men de tycks inte fungera genom att påverka ocklusionen.
|
|
| 3. |
- Ericson, Dan, et al.
(author)
-
Sølv- og tinfluorider i forebyggelse og behandling af caries og erosioner
- 2017
-
In: Tandlægebladet. - : Tandlægeforeningen. - 0039-9353. ; 121:6, s. 246-248
-
Research review (peer-reviewed)abstract
- Silver and stannous fluorides in prevention and treatment of caries and tooth erosions Caries and dental erosions involve major challenges in dentistry. In addition to removal of causal factors (sugars and acids), in the man-agement of those conditions, silver and tin (stannous) fluorides have recently received much attention. Silver diamine fluoride has proved effective for arresting and prevention caries. Stannous fluoride has been of particular interest in the prevention of dental erosions. This paper provides an overview of proposed mechanisms of action and available data on clinical effectiveness for these two metal fluorides.
|
|
| 4. |
- Fransson, Helena, et al.
(author)
-
Vitale pulpabehandlinger i tænder med profund caries
- 2023
-
In: Tandlægebladet. - : Tandlægeforeningen. - 0039-9353. ; 127, s. 36-44
-
Journal article (peer-reviewed)abstract
- Vitale pulpabehandlinger udføres med henblik på at bevare pulpas forsvarsfunktioner og undgå pulpektomi og rodfyldning, som kan være teknisk udfordrende og ikke altid fører til det ønskede resultat. The European Society of Endodontology (ESE) har publiceret en statusrapport om vital pulpabehandling i tænder med profunde carieslæsioner, som i et vist omfang stemmer overens med de nationale retningslinjer i de nordiske lande. Der er stadig problemer med at vurdere pulpas tilstand i tænder med profunde carieslæsioner. Så længe carieslæsionen ikke har nået pulpa, anbefales behandlinger, der sigter på at undgå pulpaeksponering, fx gradvis ekskavering. Men når pulpa er eksponeret på grund af caries, er der ikke overensstemmelse mellem anbefalingerne fra ESE og de nordiske landes nationale retningslinjer. Dette skyldes sandsynligvis manglende evidens for bedre effekt af én behandling frem for andre samt vanskeligheder med at afgøre, hvornår pulpa er irreversibelt beskadiget. Minimalt invasive behandlingsstrategier med nyudviklede hydrauliske calciumsilikatcementer har vist lovende resultater af vital pulpabehandling med henblik på at undgå rodkanalbehandling. Konceptet er under stadig udvikling, og man må forvente, at de kliniske anbefalinger på sigt bliver ændret.
|
|
| 5. |
- Horváth, Attila, et al.
(author)
-
Histologisk evaluering af humane intraossøse parodontale defekter behandlet med en usintret nanokrystallinsk hydroxyapatit pasta
- 2013
-
In: Tandlægebladet. - : Dansk Tandlægeforening. - 0039-9353. ; 117:1, s. 12-13
-
Journal article (other academic/artistic)abstract
- Formål Formålet med undersøgelsen var at evaluere den kliniske og histologiske heling af humane intraossøse defekter behandlet med konventionel flapkirurgi (OFD) og anvendelse af en ny, resorberbar, fuldsyntetisk, usintret, nanokrystallinsk, hydroxyapatit (nano-HA ). Materialer og metoder Seks patienter, som hver viste en meget avanceret intraossøs defekt omkring en tand planlagt til ekstraktion på grund af svær kronisk marginal parodontitis og yderligere restaurerende overvejelser, blev inkluderet i undersøgelsen. Efter lokalbedøvelse, mucoperiosteal lapløft, granulationsvævs fjernelse og omhyggelig roddepuration og afglatning med hånd- og ultralydsinstrumenter blev der på roden placeret et mindre boremærke ved den mest apikale tilstedeværelse af tandsten eller ved bunden af defekten (hvis ikke tandsten var til stede); boremærket tjente som reference ved den histologiske evaluering. Efter defektudfyldelse med nano-HA blev lapperne syet ved hjælp af madras-suturer mhp. primær heling. Syv måneder efter regenerativ kirurgi blev tænderne ekstraheret sammen med en mindre del af de omgivende bløde og hårde væv og præpareret til histologisk undersøgelse. Resultater Postoperativ heling var komplikationsfri i alle tilfælde. Syv måneder efter operationen sås der betydelig pochedybdereduktion og klinisk fæstegevinst på 4,0 mm ± 0,8 mm og 2,5 mm ± 0,8 mm, henholdsvis. Den histologiske analyse viste, at helingen hovedsageligt kendetegnede sig ved et lang epitelialt fæste. Begrænset dannelse af ny cement med indlejrede kollagenfibre og knogleregeneration sås hos tre ud af de seks biopsier på op til henholdsvis 0,86 mm og 1,33 mm. Komplet resorption af nano-HA-partikler blev fundet i fire ud af de seks biopsier. Nogle få rester af de implanterede partikler (enten omgivet af nydannet mineraliseret væv eller indkapslet i bindevæv) blev fundet i to ud af de seks biopsier. Konklusion De foreliggende resultater viser, at nano-HA har begrænset mulighed for at fremme parodontal regeneration i humane intraossøse defekter. Klinisk relevans: De kliniske resultater opnået efter kirurgi med OFD + nano-HA afspejler måske ikke ægte parodontal regeneration. Horváth A, Stavropoulos A, Windisch P et al. Histological evaluation of human intrabony periodontal defects treated with an unsintered nanocrystalline hydroxyapatite paste. Clin Oral Investig 2012.
|
|
| 6. |
- Jensen, Thomas, et al.
(author)
-
Sinusløftprocedure med Bio-Oss alene eller Bio-Oss blandet med autolog knogle som transplantationsmateriale : En systematisk oversigtsartikel med fokus på dyreeksperimentelle undersøgelser
- 2013
-
In: Tandlægebladet. - : Dansk Tandlægeforening. - 0039-9353. ; 117:3, s. 194-194
-
Journal article (other academic/artistic)abstract
- Formål Formålet med denne systematiske gennemgang af litteraturen var at teste hypotesen, at der ingen forskel er på anvendelsen af Bio-Oss alene eller Bio-Oss blandet med autolog knogle som transplantationsmateriale til sinusløftprocedure ved lateral vindueteknik baseret på dyreeksperimentelle undersøgelser. Materialer og metoder En elektronisk litteratursøgning i MEDLINE (PubMed), Embase og Cochrane kombineret med manuel søgning af relevante tidsskrifter blev udført med henblik på at inkludere dyreeksperimentelle undersøgelser offentliggjort på engelsk fra 1. januar 1990 til 1. juni 2010. Søgningen identificerede 879 undersøgelser, og 14 undersøgelser opfyldte inklusionskriterierne. Resultater Den systematiske gennemgang af de inkluderede undersøgelser viste, at stabiliteten af transplantationsmaterialets volumen forbedres signifikant ved øget mængde Bio-Oss i transplantationsmaterialet. Knogleregeneration, knogleimplantatkontakt, biomekaniske undersøgelser af implantatstabilitet og nedbrydning af Bio-Oss efter sinusløftprocedure ved de to behandlingsmodaliteter er ikke sammenlignet i dyreeksperimentelle undersøgelser. Konklusion Hypotesen om ingen forskel på anvendelsen af Bio-Oss alene eller Bio-Oss blandet med autologt knogletransplantat i forbindelse med sinusløftprocedure kunne hverken bekræftes eller forkastes baseret på de eksisterende dyreeksperimentelle undersøgelser. Jensen T, Schou S, Stavropoulos A, Terheyden H, Holmstrup P. Maxillary sinus floor augmentation with Bio-Oss or Bio-Oss mixed with autogenous bone as graft in animals: a systematic review. Int J Oral Maxillofac Surg 2012;41:114-20.
|
|
| 7. |
- Jensen, Thomas, et al.
(author)
-
Sinusløftprocedure med Bio-Oss alene eller Bio-Oss blandet med autolog knogle som transplantationsmateriale : En systematisk oversigtsartikel med fokus på humane undersøgelser
- 2013
-
In: Tandlægebladet. - : Dansk Tandlægeforening. - 0039-9353. ; 117:5, s. 384-385
-
Journal article (other academic/artistic)abstract
- Formål Formålet med denne systematiske gennemgang af litteraturen var at teste hypotesen, at der ingen forskel er på implantatbehandlingens resultat, når der anvendes henholdsvis Bio-Oss alene eller Bio-Oss blandet med autolog knogle som transplantationsmateriale til sinusløftprocedure ved lateral vindueteknik baseret på humane undersøgelser. Materialer og metoder En elektronisk litteratursøgning i MEDLINE (PubMed) kombineret med manuel søgning af relevante tidsskrifter blev udført med henblik på at inkludere kliniske undersøgelser offentliggjort på engelsk fra 1. januar 1990 til 1. juni 2010. Søgningen identificerede 879 undersøgelser, og 35 undersøgelser opfyldte inklusionskriterierne. Resultater Den systematiske gennemgang af de inkluderede undersøgelser viste, at det ikke var muligt at foretage en metaanalyse på grund af betydelig variation i de inkluderede studier. Endvidere kunne der ikke identificeres langtidsundersøgelser, der sammenlignede sinusløftprocedure med de to behandlingsmodaliteter. Desuden kunne der ikke identificeres undersøgelser, hvor overlevelsen af suprastrukturen efter de to behandlingsprocedurer blev sammenlignet. Den etårige implantatoverlevelse blev sammenlignet i en enkelt undersøgelse, og der kunne ikke påvises statistisk signifikant forskel. Implantatoverlevelsen var således 96 % med Bio-Oss alene og 94 % med en blanding af 80 % Bio-Oss og 20 % autolog knogle fra underkæben. Tilsætning af en begrænset mængde autolog knogle til Bio-Oss syntes ikke at øge mængden af nydannet knogle eller knogleimplantatkontakten sammenlignet med Bio-Oss alene. Konklusion Hypotesen om ingen forskel på anvendelsen af Bio-Oss alene eller Bio-Oss blandet med autologt knogletransplantat i forbindelse med sinusløftprocedure kunne derfor hverken bekræftes eller forkastes baseret på de eksisterende humane undersøgelser. Der er således behov for supplerende langtidsundersøgelser med fokus på overlevelsen af suprastrukturer og implantater ved de to behandlingsmodaliteter, før endelige konklusioner kan drages. Jensen T, Schou S, Stavropoulos A, Terheyden H, Holmstrup P. Maxillary sinus floor augmentation with Bio-Oss or Bio-Oss mixed with autogenous bone as graft: a systematic review. Clin Oral Implants Res 2012;23:263-73.
|
|
| 8. |
|
|
| 9. |
- Klingberg, Gunilla, et al.
(author)
-
Etik i børnetandplejen med særligt fokus på børn med funktionsnedsættelse eller langvarig sygdom
- 2016
-
In: Tandlaegebladet. - København : Tandlægeforeningen. - 0039-9353. ; 120:9, s. 800-806
-
Journal article (pop. science, debate, etc.)abstract
- I dag konsulteres tandplejen af flere og flere børn og unge med funktionsnedsættelse eller langvarig sygdom. Disse patienter skal principielt tiltales og varetages på samme måde som alle andre patienter; men i behandlingen af børn med funktionsnedsættelse eller sygdom opstår der nok oftere situationer og etiske dilemmaer, hvor tandlægen føler behov for at standse op, reflektere og analysere, inden hun/ han går videre med behandlingen. Autonomi, integritet og informeret samtykke er vigtige begreber i mødet med patient og forældre, og tandlægen må også indimellem være parat til at vikariere autonomi.
|
|
| 10. |
- Klingberg, Gunilla, et al.
(author)
-
Etik i børnetandplejen med særligt fokus på børn med funktionsnedsættelse eller langvarig sygdom
- 2016
-
In: Tandlægebladet. - 0039-9353. ; 120:9, s. 800-806
-
Research review (other academic/artistic)abstract
- Dental care for children with disabilities – ethical considerations All dental care demands an ethical approach, maybe even more so in child dental care. Today more children with disabilities or longterm illness come to the dentist. How these children should be met and cared for does not differ from other patients, but in dental care for children with disabilities and long-term illness it may be more likely for situations and ethical dilemmas to evolve, where the dentist must stop, reflect, and analyze before continuing with treatment. Autonomy, integrity, and informed consent are important concepts when meeting patients and parents. The dentist also has to be prepared to sometimes step in and substitute autonomy.
|
|
