| 1. |
- Carlhed, Carina, 1967-
(author)
-
Pionjärer, avfällingar och kättare
- 2008. - 1
-
In: At sætte spor på en vandring fra Aquinas til Bourdieu. - Köpenhamn : Hexis Forlag. - 9788799205028 ; , s. 257-272
-
Book chapter (other academic/artistic)abstract
- I min studie har glappet mellan doxa och praktik belysts med bl.a. exempel från sjukgymnaster, förskollärare, socionomer och psykologer som var utbildade inom andra fält, men som var verksamma inom andra fält. De fick med andra ord inte erkännande för sitt symboliska kapital eftersom det inte värderades efter ”hemmaplanens regler”, det tycktes heller inte vara lönsamt att kombinera symboliskt kapital från olika fält. Detta har inneburit att dessa pionjärer, avfällingar eller kättare genom det strukturella glappet fått en särskilt symboliskt svag ingångsposition i både det rum de lämnar och det rum de träder in i. I min läsning av artiklarna och eventuella responser tycktes dessa pionjärer ropa ut sina visioner, önskemål och krav i ett rum där ingen ville lyssna eller svara. Detta tycktes skapa en parialiknande situation där ”avfällingen” som valde att lämna sitt fält, fick skylla sig själv. Det fanns med andra ord inget kollektivt stöd för kollegor som verkade inom andra fält än det egna, särskilt inte om det gick dåligt för ”pionjärerna”. Motståndet från båda sfärerna visar också att det inte lönade sig att kombinera symboliskt kapital från olika fält. Detta visade framförallt sig lönemässigt. har glappet mellan doxa och praktik belysts med exempel från sjukgymnaster, förskollärare, socionomer och psykologer som var utbildade inom andra fält, men som var verksamma inom andra fält. De fick med andra ord inte erkännande för sitt symboliska kapital eftersom det inte värderades efter ”hemmaplanens regler”, det tycktes heller inte vara lönsamt att kombinera symboliskt kapital från olika fält. Detta har inneburit att dessa pionjärer, avfällingar eller kättare genom det strukturella glappet fått en särskilt symboliskt svag ingångsposition i både det rum de lämnar och det rum de träder in i. I min läsning av artiklarna och eventuella responser tycktes dessa pionjärer ropa ut sina visioner, önskemål och krav i ett rum där ingen ville lyssna eller svara. Detta tycktes skapa en parialiknande situation där ”avfällingen” som valde att lämna sitt fält, fick skylla sig själv. Det fanns med andra ord inget kollektivt stöd för kollegor som verkade inom andra fält än det egna, särskilt inte om det gick dåligt för ”pionjärerna”. Motståndet från båda sfärerna visar också att det inte lönade sig att kombinera symboliskt kapital från olika fält. Detta visade framförallt sig lönemässigt.
|
|
| 2. |
- Dahlström, Lars
(author)
-
Occasions of critical encounters
- 2008
-
In: At sætte spor på en vandring fra Aquinas til Bourdieu. - Denmark : Hexis. - 9788799205028 ; , s. 523-534
-
Book chapter (other academic/artistic)
|
|
| 3. |
|
|
| 4. |
- Halskov, Gerd, et al.
(author)
-
Homologier
- 2008
-
In: At sætte spor på en vandring fra Aquinas til Bourdieu- æresbog til Staf Callewaert. - 9788799205028 ; , s. 273-293
-
Book chapter (other academic/artistic)
|
|
| 5. |
- Halskov, Gerd, et al.
(author)
-
Homologier
- 2008. - 1. udgave
-
In: At sætte spor på en vandring fra Aquinas til Bourdieu. - : Hexis. - 9788799205028 ; , s. 273-293
-
Book chapter (other academic/artistic)abstract
- I denne lille artikel, vil vi bidrage med at ære Staf Callewaerts virke og de ’spor’ han har sat ved at sætte fokus på en delproblematik af OMOM-projektet (Petersen, Lundin, Halskov, 2007), nemlig: Bourdieus måde at forstå og betragte samfundet på, som et system af relationer mellem positioner. I denne måde at forstå et samfund på indtager hvert individ en vis position. Denne position har et specifikt forhold til andre positioner, som således andre individer indtager. Eller vi kan opstille det endnu mere generelt og sige, at systemet af positioner, Bourdieu kalder det for det sociale felt, indtages af de individer, som befinder sig inden for dette felt (Lundin, Petersen, 2005, 2007). Hvad karakteriserer da en vis position kan man spørge? De begreber, som Bourdieu anvender, kan kontrasteres mod et ræsonnement, hvor begrebet ’social oprindelse’ almindeligvis indebærer en kategorisering af oprindelse i tre store grupper. I de forskningstraditioner, der anvender denne form for kategorisering, studerer man sammenhæng mellem social oprindelse og for eksempel uddannelsesresultat, erhvervsposition eller indkomst. Man mener da, at den sociale oprindelse påvirker individernes uddannelsesbane og karriere, hvor en politisk målsætning på forskellig vis kunne være at mindske de negative effekter af fx lav social oprindelse. Bourdieu mener imidlertid, at en sådan måde at fremstille sagen på, er en forenkling og forsimpling. De tre kategorier, der anvendes for at klassificere ’social oprindelse’, er nemlig alt for grove, og man kan ikke, ifølge Bourdieu, sige, at denne oprindelse sui generis har nogen påvirkning på de uddannelsesbaner eller den erhvervskarriere den enkelte får. Og grunden er enkel: den klassificering, at tilhøre en bestemt social gruppe, eksisterer kun med de fælles træk, fordi nogle forskere i sociologi har defineret det på den måde! Mens det, som de facto former individerne under hele deres liv, er en myriade af vidt forskellige små mekanismer.
|
|
| 6. |
|
|
| 7. |
|
|
| 8. |
- Petersen, Karin Anna, 1951-
(author)
-
Dominikaneren og pietisten
- 2008. - 1.udgave
-
In: At sætte spor på en vandring fra Aquinas til Bourdieu. - København : Hexis. - 9788799205028 ; , s. 77-106
-
Book chapter (pop. science, debate, etc.)abstract
- FOUCAULT – og lidt om opkomsten og betydningen Klinikkens fødsel En tekstnær gennemskrivning til dansk udfra dele ad Eribons værk om Foucault, og indflydelsen fra Jean Hyppolite, Georges Canguilhem og Philippe Ariès Karin Anna Petersen Det var med Foucault, at Staf Callewaert, for mig tilbage i 1980´erne åbnede døren og tilførte mit univers, en begyndende forståelse for den intellektuelle verden, og universitetet i det hele taget, en tilgang som senere i vort samarbejde med speciale og ph.d.-studerende og deres arbejder i Aarhus, Viborg-kua og Uppsala[1] foruden aktiviteterne på sygeplejeprogrammet dér[2], yderligere tog form, og som med Kari Martinsen og Bengt Karlssons seminarer fandt rum for nye ”langsomme læsninger” og frugtbare og åbne diskussioner[3]. En tekstnær gennemskrivning er ”langsom læsning”, ord for ord, linie for linie i et første forsøg, og den tilegnes da Staf Callewaert, han, som har lært os den teknik blandt så meget andet, men også han, som ikke stoppede dér[4], som jeg gør det i denne tekst, men som fandt rum i en verden fuld af alt for meget arbejde og al for megen administration og alt for megen modstand til alligevel at hævde endnu grundigere studier, arbejder og analyser såvel som empiriske udfordringer for sig selv, og sammen med ph.d.-studerende[5] og forskerkolleger[6]. [1] Callewaert, Staf (2002): Videnskab & engagement. HEXIS. Forum for samfundsvidenskabelig forskning og Forlaget PUC. [2] Petersen, Karin Anna, Lizbeth Engström, Lena Larson (2005): PIVO-programmet 1999-2005, Pedagogiska Institutionen: resources.ped.uu.se/repository/3/ESEP/Rapport_6.pdf [3] Tak til Kari Martinsen, som tog sig tid til at gennemlæse og kommentere denne tekst, og talte for at den skulle indgå i bogen til Staf. Det er et første udkast, på en måde en preliminær, en tekstnær, og delvis oversat til dansk gennemskrivning og begyndende analyse, som stipuleres hos Eribon, i hans fra fransk til svensk oversatte værk: Eribon, Didier (1991): Michel Foucault (1926-1984)[3] Arbejdet er på 693 p. Anden del: Tingens ordning. Især kapitel 1: En poets talanger, pp. 219-244 fokuserer på temaet: Klinikkens fødsel. Teksten gør krav på at læses som sådan: noter til en u-færdig forelæsning, og kan med fordel udvikles og gennemarbejdes yderligere, men Eribon har nogle pointer, som kalder på eftertanke, og som derved indirekte også indikerer dele af Staf Callewaerts teoretiske univers og referencer. [4] Callewaert, Staf (2003): Fra Bourdieus og Foucaults verden. Pædagogik og sociologi, diskurser og praktikker, efter det moderne, Akademisk, Tid&Tanke, København, 436 p. Og Callewaert, Staf (2006): “Bourdieu, critic of Foucault. The case of empirical social science against double-game-philosophy.” Theory, Culture and Society, Sage, London Thousands Oaks and New Delhi, Vol.23 (6): 73-98. [5] Kari Martinsen løftede Foucault arbejde frem i sygeplejemiljøerne allerede i 1989 da hun skrev en artikel om Klinikkens fødsel i Martinsen, Kari (1989): "Sykehus og klinisk metode - om det kliniske blikks utvikling"In: Omsorg, sykepleie og medisin, pp.153-168.. Det var en af Kari Martinsens første læsninger af bogen, ud fra et historisk-kritisk ståsted. Studerende, der har været i undervisnings- og forskningsmiljøet omkring Staf Callewaert og brugt Foucault i deres arbejder er Glasdam, Stinne (1996): Opkomsten af forskning i sygepleje i det moderne samfund. Den Sygeplejevidenskabelige kandidatuddannelse, Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Århus Universitet, skrftserien nr. 49, Århus. Glasdam, Stinne (2001): ”Det danske hospitalsvæsens opståen” In: Petersen, Karin Anna (Ed.): Praktikker i erhverv og uddannelse, Akademisk forlag, pp. 593-612. Jørgensen, Emmy Brandt (2003): ”Origin and structure of clinical medicine and clinical medical care”, In. Petersen, Karin Anna, Staf Callewaert, Sverker Lindblad, Jette Steensen &Annica Åberg (2003): The Network Society and the Demand of Educational Changes. Department of Education Uppsala University, Uppsala reports on education 40, pp.256-272. Og Lizbeth Engström, der er adjunkt og doktorand ved Uppsala Universitet, er også optaget af et Foucaultperspektiv, inspireret af bl.a. Staf Callewaerts forelæsninger mv. Afløste ph.d.-studier er fx: Beedholm, Kirsten (2004 ): Forandring og træghed i den sygeplejefaglige diskurs, forlaget PUC, CVUmidtvest, Viborg; Frederiksen, Kirsten (2006): Uddannelse til ordentlighed – at lære sygepleje gennem 200 år, forlaget PUC, CVUmidtvest, Viborg; Larsen, Birte Hedegaard (2006): Anerkendelse og krænkelse, forlaget PUC, CVUmidtvest, Viborg; Jørgensen, Emmy Brandt (2006): Genese og struktur af klinisk sygepleje og klinisk medicin, om hvordan medicin og sygepleje som moderne fag, erhverv og uddannelser historisk har konstitueret sig i Danmark. For lægeerhvervet er det perioden 1736-1937, for sygeplejeerhvervet perioden 1863-1957.Danmarks Pædagogiske Universitet og forlaget HEXIS i 2007. [6] Manuskriptet blev benyttet som grundlag for en forelæsning, der var en forsigtig introduktion til et ugeseminar arrangeret af den norske filosof og historiker, Kari Martinsen, i samarbejde med 1.amanuensis Bengt Karlsson, kaldet: Subjektet, makt og viten – om å tenke med Michel Foucault, del IV. Raulandsakademiet, Rauland, Telemark , Norge. 16. – 21. september 2007. Kurset arrangeredes av Høgskolen i Harstad, Diakonissehjemmets høgskole og Høgskolen i Buskerud, avdeling for helsefag. På det seminar deltog en række af Staf Callewaerts tidligere og nuværende ph.d.-studerende, heraf mange som arbejder med sygepleje og medicin som empirisk forskningsfelt. Vi læste langsomt: Klinikkens fødsel under hele ugen.
|
|
| 9. |
- Petersen, Karin Anna, 1951-, et al.
(author)
-
Forord
- 2008. - 1.udgave
-
In: At sætte spor på en vandring fra Aquinas til Bourdieu. - København : www.Hexis.dk. - 9788799205028 ; , s. 09-12
-
Book chapter (other academic/artistic)abstract
- Karin Anna Petersen og Marianne Høyen (red.): At sætte spor på en vandring fra Aquinas til Bourdieu - æresbog til Staf Callewaert 664 sider. ISBN 978-87-992050-2-8 Forlaget Hexis 2008 Bidrag af: Inga Axelsen, Carol Benson, Karen Borgnakke, Donald Broady, Agnes Callewaert, Inger Callewaert, Teresa Callewaert, Carina Carlhed, Luiza Cortesao, Lars Dalström, Geert Delbeke, Boel Englund, Annica Engström, Lizbeth Engström, Kim Esmark, Frits Florin, Stinne Glasdam, Ivor Goodson, Ingegerd Gunvik-Grönbladh, Gerd Halskov, Erik Jørgen Hansen, Ingrid Heyman, Henrik Hovmark, Frode Jacobsen, Emmy Brandt Jørgensen, Søren Keldorff, Wiggo Kilborn, Nils Kjellman, Birte Hedegaard Larsen, Kristian Larsen, Erik Laursen, Sverker Lindblad, Agneta Linné, Sverker Lundin, Vibeke Lorentzen, Aase Lydiksen, Armando Leio Macaza, Kari Martinsen, Reyes Mate, Jos Nihoul, Morten Nørholm, Ann-Charlotte Olstedt, Mikael Palme, Karin Anna Petersen, Franck Poupeau, Palle Rasmussen, Fritjof Sahlström, Charlotte Skawonius, Jette Steensen, Eva Trotzig, Boel Westerberg, Ken Zeichner, Kate Østergaard.
|
|
